Giødesen, Lise , ergoterapeut

De fleste familier kommer ud for mødet med sygehuset. Halvdelen af alle børn oplever indlæggelse på sygehus og endnu flere kommer en tur på skadestuen. De fleste indlæggelser sker akut, så der ikke bliver tid til at forberede sig på det. Derfor er det en god ide, at tage emnet op også med raske børn.

Et barns indlæggelse kan blive en rystende oplevelse for både barnet og dets familie, og der er børn, som har haft følelsesmæssige problemer længe efter. Mange voksne har ar på sjælen efter oplevelser på hospitalet som barn. Det største problem skyldtes tidligere uvidenhed og afmagt. Man var ikke klar over, hvor vigtig forberedelsen var, og mange børn er i tidens løb blevet lokket helt uvidende til sygehuset og indlagt. Der var ingen trøst at hente hos forældrene, for de måtte ikke være der. Hvis de måtte komme på besøg, var det måske kun tilladt to gange om ugen. Det skyldtes især personalets afmagt. Man havde den opfattelse, at det var bedst for alle parter, at børnene ikke så deres forældre, fordi besøg virkede så oprivende. Ingen vidste, hvordan de skulle klare børnenes gråd ved gensynet med deres forældre, og børnenes angstskrig og hjerteskærende gråd, når forældrene atter skulle gå. Børnene følte sig svigtede og utrygge. En pludselig og uforståelig adskillelse fra hjemmet kan blive meget belastende for et lille barn.

Det vigtigste for børn på hospitalet er tryghed og det er kun forældre eller en anden person, der står barnet nær, som kan give børn den tryghed. Først i slutningen af halvfjerdserne blev det helt almindeligt, at forældre måtte blive hos deres indlagte børn døgnet rundt uden speciel tilladelse.

De fleste børn indlægges heldigvis på en børneafdeling, men desværre indlægges alt for mange børn stadig på en voksenafdeling.

Der er dog sket en positiv udvikling på landets sygehuse. Især på en børneafdeling har personalet i dag stor viden og en god forståelse for de indlagte børn og deres behov. Desuden er det gennemsnitlige indlæggelsestid reduceret til kun 1-2 dage. Efter mindre operationer bliver børn ofte sendt hjem samme dag. Børnene føler sig trygge ved at forældrene må være hos dem og sove der om natten og følge med til undersøgelse og behandling. Der gøres også meget for at informere børn og forældre om forskellige undersøgelser og behandlinger.

Det er ikke altid let, at kommunikere med mindre børn. De har en konkret tankegang, hvor de opfatter forklaringer bogstaveligt, og ikke forstår ord med mere end én betydning. Børn er logiske ud fra egne forudsætninger. Derfor kan sproget på et sygehus gøre børn unødigt ængstelige. En stikpille, - er det noget det gør ondt? – Ligner en operationsstue en almindelig stue? – På røntgenafdelingen skyder de billeder og portøren bliver herefter bedt om at køre barnet ned, eller køre ham over, fordi han er færdig.

Hvis man spørger børn, hvad det værste er ved at være på sygehuset, svarer de fleste børn: ”stik”. De fleste børn er skrækslagne ved tanken om blodprøve, og mange voksne ligeså. I dag behøver de sjældent frygte smerte ved nålestikket, fordi der i de fleste tilfælde benyttes en creme, der lokalbedøver huden. Det er ikke kun smerten fra nålen, der bekymrer børn. Børn kan være bange for at miste det blod, som laboranten tager fra dem, hvis de ikke er klar over at blod gendannes. Mindre børn har en usikker fornemmelse af kroppen og dens funktioner. Efter en operation kan børn grædende bede om at få deres polypper tilbage. Børn kan ikke lide, at man tager noget fra dem. De kan også føle, at der bliver taget noget, når der f.eks. skal tages temperatur, tages blodtryk, tages røntgenbilleder eller hvis laboranten vil tage fingeren i stedet for armen, når der skal tages en blodprøve. Børns fantasi kan let få hospitalets apparatur til at virke som levende uhyrer.

Det er ikke altid, at voksne forstår børns tanker og oplevelser og det, som optager børnene. ”Mit hoved er simpelthen proppet med fantasi”, forklarede seks årige Helene sin mor. Som svar på bemærkningen om, at sådan er det vel for alle børn, svarede Helene: ” - ja – men det er ikke altid, de vil sige det.”

Det er vigtigt at forklare børn, hvad der skal ske, men det er afgørende først at finde ud af, hvad børnene tror og forventer. Man kan ikke altid undgå ubehagelige oplevelser på sygehuset, og forældre kan ikke på forhånd give løfte til barnet om, hvilke undersøgelser og behandlinger, der vil blive brug for, og hvad barnet kan opleve som smertefuldt. Børn skal have lov til at give udtryk for deres følelser og græde, hvis de har behov for det. De skal ikke være store og ”tapre”. 
 

 Gode råd til forældre 

 Det er vigtigt at forberede også raske børn på, hvad et sygehus er. Man kan benytte leg, doktor-legesæt, bøger og videofilm. Måske kan daginstitutionen tage emnet op samt arrangere et besøg på en skadestue eller børneafdeling.

Det er afgørende at give barnet tryghed ved at en af forældrene eller en anden person, som barnet er tryg ved, kan blive hos barnet på hospitalet og følge med til undersøgelse og behandling. Det er vigtigt at være ærlig over for barnet og ikke love mere, end man kan holde.

Husk også søskende. Det kan være svært for forældre, at dele sig mellem det indlagte barn og raske søskende, som kan blive jaloux på al den opmærksomhed, det indlagte barn får.

Når barnet atter er hjemme i de vante omgivelser, kan det have behov for at bearbejde nogle oplevelser fra hospitalet. Barnet kan udtrykke sig gennem leg og tegninger og de større børn har måske brug for at tale om oplevelserne.

Trygge forældre kan gøre deres børn trygge. Bekymrede og urolige forældre skal henvende sig til personalet om hjælp til at klare deres situation.

Heldigvis kan mødet med sygehuset også blive en positiv og modnende oplevelse for børn og deres forældre.