Definition af en specifik indlæringsvanskelighed 

 De specifikke indlæringsvanskeligheder består af ordblindhed / læseforstyrrelse, staveforstyrrelse og regnevanskelighed. Disse er grupperet som psykiske udviklingsforstyrrelser i World Health Organizations diagnostiske system (ICD-10). Her findes også forstyrrelserne af tale og sprog samt forstyrrelse af motoriske færdigheder. Desuden indeholder ICD-10 en mindre veldefineret restkategori kaldet "Blandet udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder", hvor udviklingen af både læse-, stave- og regnefærdigheder er forstyrret. Alle indlæringsvanskelighederne angår således en eller flere dysfunktioner i barnets måde at opfatte, forarbejde eller organisere information eller i dets lagring eller genkaldelse af information.

Specifikke indlæringsforstyrrelser er karakteriseret ved at begynde i barndommen og viser sig ved en mangelfuld eller forsinket udvikling af funktioner, der er nært knyttet til den biologiske modningsproces i centralnervesystemet. Som de øvrige psykiske udviklingsforstyrrelser har de et stabilt udviklingsforløb uden store udsving i funktionen over tid. 

Indlæring af de skolemæssige færdigheder er dog ikke alene et spørgsmål om biologisk modning, men familiære og skolemæssige forhold spiller også en rolle og skal undersøges som en del af udredningen af en formodet indlæringsforstyrrelse. En specifik indlæringsforstyrrelse må ikke kunne forklares ved de normale variationer i børns udvikling, men udviklingsforsinkelsen skal være betydelig for alderen og have været tilstede i de første skoleår. Tilstandene må ikke skyldes neurologiske sygdomme, erhvervet hjerneskade eller mental retardering eller være forårsaget af mangelfuld skolegang. Ligeledes må tilstandene ikke skyldes syns- og høreproblemer eller være følgevirkninger af emotionelle forstyrrelser. Indlæringsforstyrrelser skyldes således de bagvedliggende kognitive eller neuropsykologiske funktionsvanskeligheder, der igen er beroende på centralnervesystemet og dets modning.

Indlæringsforstyrrelserne kan være svære at afgrænse fra hinanden og definere mere præcist. Staveforstyrrelse vil således ofte, men dog ikke altid følge efter en læseforstyrrelse. Således kan der findes staveforstyrrelser hos børn uden aktuel læseforstyrrelse. Indlæringsforstyrrelserne er ligeledes vanskelige at afgrænse fra en normaltilstand, og ofte bliver f.eks. læseforstyrrelse defineret ved, at barnets læseniveau er to skoleår bagud. Men der er selvfølgelig stor forskel på, om læseniveauet er to år forsinket, når barnet går i 4. klasse eller når det går i 8. klasse. Ordblindhed bliver af nogle betragtet som den nedre del af variationen af læseevnen i befolkningen. Det er derfor blevet foreslået, at denne burde udredes igennem testning af læseniveauet med henblik på at finde en læsekvotient, udfra en sammenligning af barnets læseniveau sat i forhold til dets levealder og det normale læseniveau for denne alder. Andre har foreslået at man skulle se på forskellen imellem barnets læsekvotient og dets intelligenskvotient. Måling af forskellen imellem det reelle faglige funktionsniveau og det forventede præstationsniveau ud fra barnets generelle intelligens forklarer dog ikke de bagvedliggende årsager til indlæringsvanskeligheden. 

 Forekomst 

 Indlæringsforstyrrelsernes forekomst varierer i de forskellige undersøgelser. Dette beror bl.a. på problemerne med klart at definere tilstandene. En undersøgelse konkluderer, at svære tilfælde af indlæringsforstyrrelser optræder hos ca. 1,5% af elever, hvorimod dette tal stiger til op mod 5%, hvis man også inkluderer de lettere tilfælde. En del undersøgelser viser en betydelig overvægt af forekomsten af ordblindhed hos drenge; således er der fundet 2-4 drenge for hver pige. Der er imidlertid gennemført en befolkningsundersøgelse, hvor alle børn undersøges, og i denne er der fundet en langt mere ligelig fordeling imellem kønnene. Forskellen kan formentlig skyldes, at drenge med ordblindhed hyppigere har forstyrrende adfærd end piger og derfor oftere henvises til undersøgelser, hvor deres vanskeligheder afklares. 

 Ætiologi 

 Man har især undersøgt årsagerne til ordblindhed. Familie- og tvillingestudier har vist en betydelig grad af arvelighed. Forskning har vist, at arvelige faktorer ligger til grund for 60 % af variationen mht. ordblindhed. Man ved dog meget lidt om, hvordan den arvelige overførsel sker. I nogle tilfælde kan der ligge andre årsager til grund for læsevanskelighederne, f.eks. er der udført undersøgelser, der har vist, at komplikationer ved fødslen, især iltmangel, kan give en forøget risiko for indlæringsvanskeligheder. Også rygning og alkohol under svangerskabet ser ud til at give en forøget risiko herfor. Man har også undersøgt, om der er forøget risiko for specifikke indlæringsvanskeligheder ved for tidlig fødsel, men har nået til meget forskellige resultater vedr. dette. 

Læsning involverer ikke kun en lille del af hjernen, tværtimod er det en kompleks færdighed, der involverer vidt forskellige hjernefunktioner. Undersøgelser ( EEG, MRI, PET, post mortem) viser, at mennesker med læsevanskeligheder har forskelligartede diskrete hjernemæssige afvigelser, men der er ikke fundet store afvigelser. 

Et antal studier har vist, at der i nogle tilfælde kan være en sammenhæng mellem ordblindhed og lav socioøkonomisk status. Dette afspejler formodentlig både genetiske og miljømæssige forhold, men de sociale faktorer er ikke tilstrækkeligt afklarede. Vedrørende det miljømæssige, kan det dreje sig om ringe adgang til bøger og ringe interesse for læsning hos forældre, søskende og andre nære personer i barnets liv. 

 Udviklingsforløb 

 Specifikke indlæringsforstyrrelser tenderer mod at bestå ind i voksenalderen. Ved lettere tilfælde af ordblindhed kan barnet og den unge opnå et læseniveau, så mange jobfunktioner kan klares, men de læser sjældent for fornøjelsens skyld. En follow-up undersøgelse viste således, at kun 24 % af børn med ordblindhed opnåede ikke at have problemer med læsning, stavning, tale eller skrivning mod 84 % i kontrolgruppen af normale børn. 

 Ordblindhed - dysleksi 

 Ordblindhed betegnes også læseforstyrrelse eller dysleksi og er en forstyrrelse i udviklingen af et normalt færdighedsmønster mht. læsning, der karakteriseres ved svækkelse af ordgenkendelse, højtlæsningsevne og læseforståelse. Nogle forskere skelner mellem specifik læseretardering og ordblindhed, mens andre ikke finder denne skelnen væsentlig.

Der findes forskellige teorier om læseudviklingens stadier. I nogle af disse teorier er det et fundamentalt princip, at alle børns læseudvikling sker igennem de samme stadier og i sammen orden. Dette princip er blevet kritiseret af andre forskere, der har fundet individuelle forskelle i tilegnelsen af læsning.

Ordblindhed kan tidligt i skoleforløbet vise sig som problemer med at høre ords enkeltlyde, genkende bogstavers udseende og lære bogstavernes navne. Senere i skoleforløbet kan der findes læsefejl som f.eks. udeladelser eller ændringer af dele af ord, langsom og tøvende læsefærdighed samt vanskeligheder med at få overblik over og huske det læste. Sådanne processer er ikke automatiserede hos det ordblinde barn. Der kan være problemer i samtlige processer og det medfører bl.a., at læsningen bliver så langsom, at det bliver svært for barnet at fastholde meningen med det læste, og derfor også svært at opbygge og fastholde motivationen for at læse. 

Ordblindhed forudgåes ofte af sproglige udviklingsvanskeligheder og ledsages oftest af staveforstyrrelse. Staveforstyrrelsen varer hyppigt ved ind i ungdomsårene, hvor læseevnen kan være bedret. Hos mennesker med ordblindhed afspejler læsevanskeligheder ofte en vedvarende forstyrrelse, mere end en udviklingsmæssig forsinkelse, og tilstanden kan fortsætte op i voksenalderen.

Det viser sig, i modsætning til hvad man troede tidligere, at de læsevanskeligheder, man finder hos mennesker med ordblindhed, ikke afviger kvalitativt fra den form for læsevanskeligheder, man finder hos mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder. Såfremt der er forskelle, er disse endnu ikke påviste. 

Der er fremsat forskellige komplekse modeller af, hvordan læsning går for sig – hvordan læseren opfatter og omsætter visuel information til sproglige udtryk. Modellerne har indeholdt forskellige ”læseruter” , både parallelle og separate. Man opererer dels med en ”semantisk læserute”, baseret på helordsgenkendelse og aktivering af mening, som afstedkommer et lydbillede. Der ud over har man fundet en ”fonologisk læserute”, hvor det sete ord nedbrydes til dets komponenter (de grafiske bogstaver og stavelser), som aktiverer de dertil indlærte lydenheder i det fonologiske system.

Der eksisterer forskellige teorier om og klassifikationssystemer af ordblindhed. 
Et af disse inddeler læsevanskelighederne i tre kategorier, hvoraf den første og mest almindelige kaldes den ”dysfonetisk type”. Her skyldes læsevanskelighederne vanskeligheder med lydforarbejdning (fonetiske vanskeligheder). Den anden kategori kaldes den ”dyseidetisk type”, og denne type vanskeligheder er karakteriseret ved en svækkelse af visuel opfattelsesevne og hukommelse mht. bogstavlignende figurer og mønstre. Endelig findes der en gruppe ordblinde børn, der har en blandet tilstand (”dysfonetisk – dyseidetisk type”).

En anden måde at inddele ordblindhed på, er som følger: Barnet kan have ”udviklingsmæssig overfladedysleksi ”, og et barn med denne type ordblindhed er helt afhængig af den fonetiske læserute og bruger kun denne. Det synes således ikke at anvende hverken den semantiske læserute (læsning hvor man støtter sig til mening og sammenhæng) eller helordslæsning. Derfor har det svært ved at læse ord, der udtales anderledes end de skrives. Barnet stavelæser korrekt og forbinder den rigtige lyd med hvert bogstav uden tegn på fonologiske vanskeligheder. 

Barnet kan have ”udviklingsmæssig fonologisk dysleksi”, som er kendetegnet ved en svækkelse i det fonologiske system. Dette medfører vanskeligheder med at læse nye ord pga. problemer med at lære og anvende de fonologiske eller lydmæssige regler for udtale af sete stavelser og bogstaver. Barnet stavelæser ikke, men må alene læse ud fra helordsgenkendelse og ud fra den semantiske læserute.

Endelig skal ”dyb dysleksi” kort beskrives. Tilstanden er yderst sjælden og er karakteriseret ved fravær af stavelæsning, og kun et lille repertoire af ord kan identificeres på helordsniveau. Desuden er tilstanden karakteriseret ved semantiske vanskeligheder, og f.eks. kan enkeltord som papegøje læses som kanariefugl. Der er formentlig tale om adskillige bagvedliggende kognitive funktionsvanskeligheder med et absolut fravær af den fonologiske læserute.

”Hyperleksi” betyder at evnerne til ordgenkendelse og udtale er bedre udviklet end forståelsen af det læste. Ordgenkendelsen er over forventet niveau i forhold til intelligensniveauet. Tilstanden ses hyppigst, men ikke udelukkende hos børn med autisme.

Der eksisterer flere teoretiske forklaringer herpå. Ifølge en af disse skyldes tilstanden semantiske eller forståelsesmæssige problemer på sætningsniveau eller på tekst-helhedsniveau og ikke på enkeltordsniveau. 

 Forstyrrelse af stavefærdighed - dysgrafi 

 Der har ikke været rapporteret tilfælde af børn med ordblindhed, som ikke også har haft staveproblemer, men der er fundet staveproblemer hos børn med upåfaldende læsefærdighed.
Staveproblemer er således hyppigere forekommende end ordblindhed, men mindre videnskabeligt undersøgt.

Der eksisterer teorier om stadier af udvikling af stavefærdigheder, og som ved teorierne om læsning findes her flere komplekse modeller af de færdigudviklede staveruter. En staverute kan betegnes visuel ordbilledrute, og en anden staverute går igennem det fonetiske system, hvor ordets lydlige aspekter forarbejdes til bogstavform og kan betegnes den fonologiske eller lydbaserede staverute.
Med andre ord, når et ord og måske også dets mening er identificeret, kan ordet enten blive fonologisk analyseret til stavelser og enkeltbogstaver, eller også ligger ordets bogstavsekvens allerede lagret som et ordbillede i et mentalt staveleksikon.

Der eksisterer forskellige kategoriseringer af staveproblemer, baseret på fundne mønstre i børns stavefejl. En kategori betegnes ”udviklingsmæssig overflade dysgrafi”, hvor stavningen i høj grad bevarer ordets fonologiske aspekter, og barnet staver ordet som det lyder. En anden kategori betegnes ”udviklingsmæssig fonologisk dysgrafi” , hvor stavemønstret er præget af problemer med at fastholde ordets lydlige karakteristika. Således ses udeladelser af bogstaver, forkerte vokaler og konsonanter, samt forkortelser af flerstavelsesord. 

 Specifik regnevanskelighed - dyskalkuli 

 Regnevanskeligheder kaldes også dyskalkuli, og defineres som vanskeligheder ved at læse eller skrive tal eller rækker af tal, begrebsmæssigt forstå, hvad tal er og gennemføre regneoperationer.
Denne indlæringsvanskelighed drejer sig om særligt tilbagestående regnefærdigheder i forhold til alder, intelligens og det øvrige skolefaglige færdighedsniveau. Som ved de øvrige specifikke indlæringsvanskeligheder skyldes denne forstyrrelse ikke generel mental retardering eller inadækvat undervisning. Regnevanskelighederne angår basal talbehandling som addition, subtraktion, multiplikation og division frem for mere abstrakte eller avancerede matematiske funktioner.
Specifik regnevanskelighed er mindre udforsket end læseforstyrrelse, formentlig fordi sidstnævnte har været anskuet som en mere alvorlig forstyrrelse. Viden om ætiologiske forhold, tidlige tegn og forstyrrelsens udviklingsforløb er begrænset. Viden om den eller de bagvedliggende specifikke neuropsykologiske eller kognitive dysfunktioner er ligeledes noget begrænset.

En undersøgelse fandt en forekomst af specifik regnevanskelighed på ca. 6 % af skolebørn, men en nyere undersøgelse fandt en lidt lavere forekomst blandt de 9-10 årige på ca. 1,3% plus andre 2,3%, hvor børnene foruden regnevanskelighed også havde læseproblemer; i alt 3.6 %. 

Der synes ikke at være klare tegn på kønsforskelle, hvad angår forekomsten af regnevanskeligheder.

Man har forsøgt at inddele dyskalkuli i forskellige undertyper, blandt andet de følgende: 
En sprogbaseret dyskalkuli med vanskeligheder vedrørende forståelse af verbalt fremstillede problemer og instruktioner, og vanskeligheder ved at læse og huske talværdier eller de trinvise regneprocedurer. Denne form for dyskalkuli er ofte forbundet med læsevanskeligheder.
En anden type dyskalkuli hænger sammen med visuospatiale vanskeligheder. Børn med denne type regnevanskelighed har svært ved at aflæse talplaceringens betydning, overskue talrækker og kolonner i skriftlige opgaver m.v., og kan f.eks. vende tallenes rækkefølge om. 

 Samtidige andre psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder 

 Opmærksomhedsforstyrrelse optræder hyppigt sammen med en indlæringsforstyrrelse, så hyppigt, at nogle forskere har overvejet, om der reelt var tale om to separate tilstande, eller om de blot var to forskellige udtryk for samme bagvedliggende hjernemæssige dysfunktion, men man har konkluderet, at der er tale om separate tilstande. 

Man mener, at adfærdsmæssige, sociale og emotionelle problemer hyppigere end almindeligt ledsager de specifikke indlæringsvanskeligheder. Hos nogle børn med indlæringsvanskeligheder er der fundet forøget forekomst af indadrettede symptomer som angst og tristhed samt social tilbagetrækning. Hos andre børn med indlæringsproblemer er der fundet mere udadrettede adfærdsproblemer. 

Man har fundet, at unge med indlæringsvanskeligheder har en øget risiko for at begå lovovertrædelser og få problemer med stofmisbrug, hvilket oftest forklares ved lav selvtillid på baggrund af de mange skolenederlag. Måske er disse unge også mere sårbare af andre grunde som f.eks. øget tendens til impulsiv adfærd og svækket social dømmekraft.

Mange og formentlig flertallet af børn med en specifik indlæringsforstyrrelse frembyder imidlertid ikke emotionelle eller andre vanskeligheder og fungerer godt. Dette har fået nogle forskere til at betragte de specifikke indlæringsforstyrrelser som risikofaktorer, der ud over den skolefaglige udvikling ikke i sig selv kan forudsige, om barnets fremtidige udvikling bliver mere eller mindre positiv. Også andre faktorer, både risikofaktorer og beskyttende faktorer i barnet selv eller i barnets miljø, påvirker ligesom indlæringsforstyrrelsen barnets videre udvikling. 

På grund af den hyppigere forekomst af psykiske og adfærdsmæssige symptomer hos børn med indlæringsforstyrrelser, er det vigtigt tidligt at diagnosticere disse og tilrettelægge et relevant pædagogisk tilbud. De umiddelbart synlige sociale, adfærdsmæssige eller emotionelle symptomer kan skjule en indlæringsvanskelighed, der kunne være en af årsagerne til barnets problemer. 

 Hyppighed af læseproblemer i Danmark 

 I 1991 gennemførte Dr. phil. Carsten Elbro, studerende Susanne Møller og cand. mag. Elisabeth Munk Nielsen en undersøgelse af læsevanskeligheder i den voksne danske befolkning mellem 18 og 67 år. 1124 repræsentativt udvalgte voksne besvarede spørgsmål om læsevaner og læsefærdigheder. Desuden læste 445 af de interviewede udvalgte tekster som f.eks. en avisartikel fra en formiddagsavis, hvortil der blev stillet opgaver.

Forfatterne konkluderede bl.a., at 12 % af den voksne befolkning ofte kommer ud for dagligdags tekster, som de ikke får nær så meget ud af, som det almindeligvis forventes. Med den usikkerhed, der er forbundet med stikprøveundersøgelsen, er det mellem 9 og 15 % af den voksne befolkning mellem 18 og 67 år, der har betydelige læseproblemer.

I materialet fandtes mere end dobbelt så mange mænd som kvinder, der havde fået ekstraundervisning pga. læse- og stavevanskeligheder, men undersøgelsen fandt lige så mange dårlige læsere blandt kvinder som blandt mænd.

Under telefoninterviewet oplyste 7 %, at de anså sig selv som ordblinde, hvilket forfatterne tolker som den andel, der føler sig generet af ringe læse- og / eller stavefærdigheder til dagligt.
I gennemsnit oplyste 9 % af de voksne, at de havde fået specialundervisning for læse- stavevanskeligheder, men undersøgelsen fandt ikke markant flere dårlige læsere blandt de specialunderviste end blandt de normalunderviste voksne. 

Litteratur:
Steen Larsen: Læsning og cerebral integration: Et bidrag til kvalifikationsudviklingens psykologi. København 1989 .
Christine Temple: Developmental Cognitive Neuropsychology. UK 1997.