• Børnefamilieydelse(børnechecken)
• Børnetilskud
• Daginstitutioner
• Søskenderabat og fripladser
• Barselsorlov og omsorgsdage
• Orlov til børnepasning
• Orlov ved adoption
• Barsel- og adoptionsdagpenge

Børnefamilieydelse(børnechecken) 

 Børnefamilieydelsen gives til alle børn under 18 år, uanset 
forældrenes indkomst og formue. Der skal ikke betales
skat af beløbet, og det tæller ikke med ved beregning 
af sociale ydelser eller uddannelsesstøtte. 
Checken udbetales oven i et evt. børnetilskud 

Børnefamilieydelsen udbetales én gang i kvartalet og 
kun for hele kvartaler. Beløbet indsættes i et pengeinstitut 
eller udbetales pr. check senest den 20. i kvartalets første
måned. Hvis man skylder penge for dag- eller klubtilbud samt 
skolefritidsordning, kan kommunen modregne gælden i 
børnefamilieydelsen, dog højst halvdelen af ydelsen.

For at få børnefamilieydelsen udbetalt, skal følgende betingelser være opfyldt: 

•  Indehaveren af forældremyndigheden skal være fuldt skattepligtig.
• Ved fælles forældremyndighed behøver kun den ene 
• af forældrene at være fuldt skattepligtig. 
• Barnet skal normalt bo i Danmark og være ugift. 
• Barnet må ikke være anbragt uden for hjemmet eller være forsørget af det offentlige 

 Beløbssatserne for år 2000 er: 

•  0 - 2-årige (babyydelse): 11.700 kr. pr. år pr. barn 
• 3 - 6-årige (småbørnsydelse): 10.600 kr. pr. år pr. barn 
• 7 - 17-årige (børnefamileydelse): 8.400 kr. pr. år pr. barn

 Børnetilskud 

 Børnetilskud er en ekstraordinær ydelse til f.eks enlige forsørgere. 
Ydelsen er betinget af at barnet og forældrene bor i Danmark, 
og at barnet ikke er gift eller bliver forsørget af det offentlige. 
Derudover skal barnet eller en af forældrene have dansk 
statsborgerskab eller - hvis de er udlændinge - have boet 
fast i Danmark i det seneste år (for det særlige børnetilskud 
dog de seneste tre år). For flygtninge er der ikke noget krav 
om dansk statsborgerskab, eller at man skal have boet her
i et vist tidsrum. 

Børnetilskuddene er skattefri og udbetales hvert kvartal til 
den der har forældremyundigheden. Hvis der er fælles 
forældremyndighed,og forældrene ikke lever sammen, betales 
beløbet til den, der har barnet boende, eller dér hvor barnet
bor mest. Børnetilskuddet udbetales normalt kun i Danmark. 

Ordinært børnetilskud kr. 3.692,- om året er til enlige forsørgere 
og til forældre, der begge modtager førtids- eller folkepension. 
Hvis man er enlig forsørger og har barnet boende hos sig, kan 
man derudover få et ekstra børnetilskud på kr. 939 kr. i kvartalet 
uanset antallet af børn. 

Særligt børnetilskud kr. 21.288,- årligt er beregnet til børn, 
der har mistet begge forældre. Desuden kan børn få særligt 
børnetilskud på 10.644 årligt, hvis kun den ene forælder lever, 
faderskabet ikke er fastslået eller begge forældrene modtager 
pension - hvis kun en ene af forældrene modtager pension er 
det særlige børnetilskud på 9.420 kr. årligt. Det særlige 
børnetilskud til pensionister indtægtreguleres med virkning 
fra 1. april 2000.

Flerbørnstilskud kan fås ved f.eks. tvillinge- eller trillingefødsler
Tilskuddene gives indtil børnene fylder syv år. Man kan også få 
flerbørnstilskud for adopterede tvillinger eller trillinger. Beløbet 
er på 1.519 kr. for hvert barn i kvartalet.

Adopterer man et barn gennem en af de godkendte adoptions-
oganisationer, kan man få et adoptionstilskud, der er et 
engangsbeløb på 35.033 kr. Pengene skal bruges til udgifter
i forbindelse med adoptionen. Der gives ikke adoptionstilskud 
ved familie- og stedbørneadoption.

Særligt børnetilskud og flerbørnstilskud får man udbetalt 
automatisk uden at behøve at søge, mens man skal søge 
om ordinært og ekstra børnetilskud samt om adoptionstilskud 
i sin kommune. 
 

 Daginstitutioner 

 2/3 af alle daginstitutioner er oprettet og drives af kommunerne.
1/3 er selvejende og drives af private foreninger, der har 
skrevet overenskomst med kommunen. Både økonomisk 
og indholdsmæssigt fungerer de kommunale og selvejende 
institutioner dog efter samme principper. 
Priserne fastsættes af kommunalbestyrelsen, men det ligger
fast, at forældrene højst skal betale 30% af, hvad pladsen i 
daginstitutionen koster. 
Der findes flere typer tilbud om pasning: 
 

•  Vuggestuer som er beregnet for børn fra 0 til og med 2 år. 
• Kommunal dagpleje, hvor børnene passes i dagplejerens private hjem, benyttes typisk til børn i vuggestuealderen. 
• Børnehaver er for de 3 til 6-årige børn. 
• Aldersintegrerede institutioner har i de fleste tilfælde børn fra 0 til 6 år. Enkelte institutioner har børn helt op til 10 år. 
• Puljeordninger vil sige, at private - typisk forældregrupper – opretter en institution og laver en aftale med kommunen om et økonomisk tilskud pr. barn i ordningen. 
• Fritidshjem er for skolebørn mellem 6 og ca. 10 år i eftermiddagstimerne. 
• Skolefritidsordninger (SFO) er på linie med fritidshjem for børn fra børnehaveklasse og op til omkring 4. klasse.

 Søskenderabat og fripladser 

 Forældre med flere børn i daginstitution kan få søskenderabat. 
Der skal betales fuld pris for den dyreste plads, men kun 
50% for de øvrige pladser. Den enkelte kommune kan 
beslutte, om søskenderabatten skal være større end 50%.

Man kan søge kommunen om hel eller delvis friplads til sit barn, 
hvis der er økonomiske, sociale, pædagogiske eller 
behandlingsmæssige årsager til det.
 

 Barselsorlov og omsorgsdage 

 Alt afhængig af den ansattes overenskomst, kan gravide holde 
fri i 4 – 8 uger før fødslen. Hvis en læge skønner, at den gravides 
arbejde medfører risiko for hende selv eller fostrets helbred, 
kan det ske tidligere.

Moderen har ret til 24 ugers barselsorlov. De sidste 10 uger kan 
deles mellem forældrene, men må ikke holdes samtidig.

Faderen har ret til 2 ugers orlov umiddelbart efter fødslen, og 
yderligere 2 ugers fædreorlov efter den 24. uge.

Både faderens og moderens orlovsperioder tæller med i ancienniteten.

Hvis et barn bliver indlagt på sygehus efter fødslen, kan moderen 
få orlov med dagpenge under indlæggelsen i op til tre måneder, 
og de 24 ugers orlov starter så først fra det tidspunkt, hvor barnet 
bliver udskrevet. Hvis barnet bliver indlagt inden for 24 uger efter 
fødslen, kan orloven afbrydes i op til tre måneder og genoptages.

Hvis et barn dør under fødslen eller i orlovsperioden, bevarer 
forældrene retten til barselsorlov.

Husk, at arbejdsgiveren inden otte uger efter fødslen, skal have 
besked om tidspunktet for, hvornår moderen forventer at starte 
på arbejdet igen. 

Offentligt ansatte har ret til 10 omsorgsdage pr. barn, der er født 
eller adopteret efter 1. april 1997. Er begge forældre offentligt ansatte, 
får begge 10 dage - men de må dog ikke holde dagene samtidig. 
Der kræves ikke nogen begrundelse for at tage en eller flere 
omsorgsdage - og arbejdsgiveren bør imødekomme anmodningen, 
medmindre det er uforeneligt med tjenesten. Endvidere behøver 
omsorgsdagene ikke tages som hele dage, og der er mulighed 
for at konvertere ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage.
 

 Orlov til børnepasning 

 Forældre med børn under ni år kan holde orlov til børnepasning i 
en periode på mellem 8 og 52 uger. Både lønmodtagere, selvstændige, 
arbejdsløse og kontanthjælpmodtagere kan få orlov til børnepasning. 

Lønmodtagere og selvstændige som ønsker orlov til børnepasning, 
skal opfylde nogle betingelser for at kunne få sygedagpenge eller 
barseldagpenge. Der skal forelægge en skriftlig aftale mellem 
lønmodtager og arbejdsgiver vedrørende orloven og betingelserne 
for tilbagevenden til arbejdspladsen. En lønmodtager, der benytter 
sin ret til orlov, må ikke afskediges. Selvstændige skal overfor 
a-kassen eller kommunen erklære, at de ophører med at arbejde
 under orloven. Ansøgningen om orlov til børnepasning skal udfyldes 
af ansøger, Sygedagpengekontoret i kommunen og en eventuel 
arbejdsgiver. 

Deltidsansatte, der modtager supplerende dagpenge, skal søge 
orlov efter samme regler som lønmodtagere.

Kontanthjælpsmodtagere skal ved ansøgning om orlov til 
børnepasning vedlægge en erklæring fra kommunen om, at man 
får kontanthjælp. Orloven skal aftales med AF, og ansøgningen
skal udfyldes af ansøgeren og a-kassen.

Begge forældre kan holde i alt ét års orlov pr. barn - og de kan 
vælge at holde den samtidig. Orloven kan deles i flere perioder, 
dog mindst 8 og højst 13 uger ad gangen. Er barnet under 1 år, 
når orloven begynder har forældrene ret til orlov i højst 26 uger i 
sammenhæng.

Orlovsydelsen for lønmodtagere og selvstændige er kr. 1.710,- 
pr. uge for fuldtidsforsikrede og kr. 1.140,- for deltidsforsikrede.
Ydelsen til kontanthjælpsmodtagere er den samme som 
kontanthjælpen uden tillæg.
 

 Orlov ved adoption 

 Adoptivforældre har ret til orlov med dagpenge i tilsammen 24 uger 
efter, at barnet er modtaget. Forældrene kan dele orloven. Inden for 
de første 14 uger kan adoptivforældrene holde orlov samtidig i to uger. 
Hvis barnet bliver indlagt på sygehus, gælder de samme regler som 
ved barselorlov. 
 

 Barsel- og adoptionsdagpenge 

 Alle offentlige ansatte har fuld løn under barselsorloven. Ansatte 
på det private arbejdsmarked får barselsdagpenge fra kommunen, 
medmindre andet er aftalt med arbejdsgiveren i form af overenskomst 
eller individuel aftale. Funktionærer har ret til halv løn i fem måneder 
fra orlovens begyndelse.

Forældre, som ikke får løn under barselorlov, har ret til barseldagpenge ved graviditet, barsel eller adoption. Hvis man er lønmodtager, skal man have været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger før barselperioden for at få dagpenge. Barselsdagpenge er for år 2000 2.846 kr. pr. uge. 

Som selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller har man ret til dagpenge, hvis man inden for det seneste år har haft selvstændig virksomhed i mindst seks måneder. Den ugentlige arbejdstid skal i gennemsnit have været minimum 18,5 timer. 

Barselsdagpenge er for år 2000 2.846 kr. pr. uge.