3-6 år

Barnet er i denne alder selv opmærksom på, hvor meget det udvikler sig. Det glæder sig tydeligt over, at det kan hoppe længere eller bliver højere og nu kan nå dørens håndtag. Barnet mærker altså selv, at det er i udvikling.
Der sker da også meget med barnet. Babyfedtet løbes af, barnet vokser og ser på et halvt år pludselig meget ældre ud. Barnet kan langt bedre styre sin krop, og kan pludselig hinke, køre på rulleskøjter og måske endda binde sit snørrebånd.
Barnet vil også gerne kunne klare flere og flere ting selv, og barnet kan da efterhånden også håndtere mange situationer på egen hånd. Forældrene kan også aftale nogle regler med barnet eller sætte nogle grænser; og forvente at barnet nogenlunde overholder dem.
Samtidig vil barnet vældig gerne bestemme meget mere selv. Det vil måske bestemme, hvilken kjole, det skal have på, eller hvornår det vil i seng.
Barnet vil ofte prøve at forhandle om alting, og f.eks. ”bare
have 5 min. mere” at lege i. Forældre kan opleve, at diskussioner pludselig fylder meget.

Barnet snakker også meget – i perioder kan forældrene synes, at barnet snakker hele tiden. Alting skal kommenteres; der skal tilsyneladende styr på hele verdenen.
Og det er faktisk lige præcis det, som barnet i gang med.
Barnet opdager, at verdenen er meget større end lige det, man selv kan se og høre. Barnet skal nu til at have styr på, hvem det selv er i sin verden: hvad det vil sige at være dreng eller pige, måske storebror eller lillesøster. Barnet skal også finde ud af, hvorfor planter vokser, hvor mælken kommer fra, og hvad der sker, når man dør. Ligesom barnet vil prøve at finde ud af, hvem der er ”de gode” og ”de onde”.
Netop dette fylder meget i barnets verden – at verden også kan være farlig. Mange tanker og lege kan komme til at handle om farlige dyr eller røvere. Bliver det for farligt, kan barnet evt. benytte sig af ”magisk tænkning” og alliere sig med en talende sky, en fe eller spiderman.

I slutningen af denne alder vil barnet begynde at interessere sig mere for skole, såsom tal eller bogstaver, og barnet kan måske skrive sit eget navn.

Generelt sker barnets udvikling i spring. Der er perioder, hvor barnet udvikler sig vældig meget. Herefter kommer mere stabile perioder, hvor barnet ikke lærer nye ting, men snarere får større sikkerhed i det, der allerede er lært.

Krop:

Fra 3 års alderen er barnet definitivt ikke baby mere; barnet løber babyfedtet af sig, og benene bliver længere og tyndere. Barnet kan bevæge sig langt sikrere omkring; det kan køre på trehjulet cykel, vil efterhånden selv kunne tage tøj på, og slå kolbøtter.
Barnets motoriske udvikling vil være meget afhængig af, hvilke udfordringer, det møder. Et barn der f.eks. bor i nærheden af rigtig gode klatretræer, vil højst sandsynligt hurtigere og bedre kunne klatre i træer end andre børn.
Samtidig er børn forskellige; nogle børn er vilde med at bevæge sig, mens andre elsker at tegne eller andre mere stille aktiviteter. Der kan altså være meget forskel på, hvornår et barn kan klare noget.
Fælles for børn i 3-6 års alderen vil dog være, at de vil få en langt bedre kontrol over deres krop. Barnets hjerne udvikler sig betydeligt. Den bliver større og flere dele af hjernen kan efterhånden bedre arbejde sammen. Samtidig bliver barnets hukommelse væsentligt bedre.
Barnet udvikler sig meget. Ca. 2½-3 år gammel kan det klippe lidt hakker i et papir med en saks, bladre forsigtigt i en bog og lave et tårn med klodser.
6 år gammel vil barnet sikkert kunne køre på to-hjulet cykel og klatre i træer. Barnet vil også kunne kontrollere sin finmotorik langt bedre. Og efterhånden tegne finere og mere detaljerede tegninger, eller klippe efter en streg.

Barnet vil efterhånden også lære kroppens signaler tilstrækkeligt at kende til, at det kan finde ud af, hvornår det er ved at være på tide at finde toilettet. Mange børn kan slippe bleen om dagen, når de er 3-3½ år gamle.

Følelser:

I de senere år er barnets udvikling som selvstændig person især blevet set som begyndelsen til en proces, der ikke afsluttes; tværtimod vil barnets – og senere den voksnes - selvopfattelse og forhold til andre mennesker ændre sig hele livet. Udviklingen sker både i kraft af en biologisk modning og i et samspil med andre mennesker.
Alle mennesker har en trang til at skabe mening i det, der sker omkring dem. At søge at forstå det, vi oplever.
I 3 års alderen vil barnet også forsøge at skabe mening i det, der sker. Barnet har i denne alder allerede en grundlæggende opfattelse af sig selv og af andre mennesker.
Fra denne alder vil barnet så for alvor tage sproget til hjælp til at få yderligere orden og mening i sin verden.
Barnet vil søge at forstå sine erfaringer ved at tale om, hvordan alting hænger sammen. F.eks. ved at sige til moderen, at ”når røverne stjæler, så fanger politierne dem altid, ikk´.” Barnet søger her at finde ud af noget om røvere, om de altid bliver fanget; og om politifolk nu også er effektive nok. Barnet prøver sikkert også at finde ud af, hvor meget det selv har grund til at være bekymret for at møde en røver.

Barnets bemærkninger slutter ofte med et ”ikk´” eller en anden invitation til forældrene eller omgivelserne om at reagere. Barnet danner nemlig sine tanker om verdenen sammen med andre mennesker. Barnets verden – dets historier om alt i verdenen – bliver nemlig hele tiden både korrigeret og videreudviklet sammen med forældre og andre. Historierne vil præge hele barnets verdensbillede, dets måde at tænke på, dets selvopfattelse.


I denne alder vil barnet blive dygtigere og dygtigere til at finde ud af, hvad der forventes af det. Her er ikke bare tale om at lære regler om at sige pænt tak og den slags. Nej, her er tale om alle de helt grundlæggende forventninger, som vi i hvert eneste samfund har til den enkelte person. Forventninger som præger både børn og voksnes selvopfattelse og tænkning.
Som 6 årig vil barnet have lært meget om, hvordan det forventes, at det opfører sig både hjemme og andre steder. Barnet vil f.eks. vide, hvornår det skal kontrollere sin vrede; et barn, der er jaloux på sin nyfødte lillesøster vil ret hurtigt finde ud af, at det anses for uacceptabelt at slå hende, og barnet vil formentlig i stedet finde nogle andre socialt acceptable måder at få opmærksomhed på. Barnets forældre vil måske give barnet opmærksomhed ved at bl.a. at fortælle til alle, hvilken god storesøster barnet er.
På denne måde vil barnets handlinger præges af, hvilke forventninger der er til barnet (f.eks. om ikke at slå sin nyfødte søster), og samtidig vil barnets selvopfattelse præges både af barnets handlinger og af forældrenes ønsker (f.eks. vil barnet styrkes i sin selvopfattelse om, at det er en god storesøster).

Barnet vil i denne alder også blive optaget af, at hvilket køn, det har. Både biologiske og sociale faktorer har betydning for barnets kønsudvikling.
Barnet vil være meget opmærksom på, hvilke forventninger der er til det som henholdsvis pige eller dreng. Dette præger barnets selvopfattelse. Det vil begynde at opføre sig som en pige eller dreng gør, i det samfund det lever i. De fleste piger vil f.eks. oftere lege med dukker end mange drenge.
De enkelte børn er naturligvis forskellige - også fra fødslen. De viser allerede som spæde forskelle i temperament og aktivitetsniveau. Dette vil selvfølgelig også præge deres måde at være pige eller dreng på; det kan være, at de betegnes som en ”stille pige” eller en ”drenge-pige”. Eller som en ”rigtig dreng”.
Samtidig vil barnet være opmærksom på forventningerne til det, og forældrenes begejstring for en bestemt adfærd forstærker ofte dette. F.eks. begejstringen hver gang drengen viser bare en smule interesse for en fodbold, eller hver gang pigen har en kjole på.
I 3-6 års alderen får barnet altså en ganske klar opfattelse af, hvad det vil sige at være en dreng eller en pige. Dette vil præge dets handlinger og selvopfattelse.

Tænkning:

Barnets hjerne udvikler sig betydeligt i løbet af 3-6 års alderen. Den bliver større og flere dele af hjernen kan efterhånden bedre arbejde sammen. Samtidig bliver barnets hukommelse væsentligt bedre.
I denne alder bliver barnet også bedre til at koncentrere sig i længere tid ad gangen; måske omkring 15-20 minutter. Barnet kan dog stadig let afledes f.eks. af en lyd.

Fra 3 års alderen vil barnets sprog have udviklet sig så meget, at det nu i langt højere grad kan anvende det til at få orden på sin verden. Barnet vil kunne tale om noget, det ikke direkte oplever her og nu, ligesom det langt lettere kan koble noget, der er sket tidligere sammen med det, der sker nu.
Alt dette betyder, at barnet bedre kan bruge tidligere erfaringer, og at barnet begynder at tænke mere logisk; at tænke i årsag -virkning. Barnet vil dog fortsat først og fremmest tænke meget konkret; altså om ting barnet umiddelbart kan se, høre eller røre ved.
Barnet danner konstant hypoteser om sin omverden, og forsøger at få hypoteserne af- eller bekræftet. Det vil hele tiden fortælle om sine tanker og hypoteser, og spørge om de er rigtige. F.eks. om mælken kommer fra koen.
Barnet danner nemlig sine tanker om verdenen sammen med andre mennesker. Barnets verden, og det barnet lærer om verden,
bliver hele tiden både korrigeret og videreudviklet sammen med forældre og andre.

Barnet stiller spørgsmål om alt mellem himmel og jord: ”hvor kommer gulerødderne fra?”, og ”hvornår bliver man gammel?”. Barnet søger altså konstant informationer om sin verden, og får i disse år en meget større viden og forståelse.
Barnet lærer altså meget ved at tale og spørge.

Barnet lærer også ved at eksperimentere og undersøge. Barnet forsøger at undersøge så meget som muligt om sine omgivelser. F.eks. om legetøjsdyrene kan flyde eller synke.
Der er dog stor forskel på, hvordan et 3 årigt barn og et 6 årigt barn undersøger ting: Det 3 årige barn vil gå usystematisk til opgaven; mens det 6 årige barn ofte vil være systematisk i sin undersøgelse.

Sprog og kommunikation

Ca. 2½-3 år gammel kan barnet så mange ord, at det bliver væsentligt lettere for forældrene at forstå barnets tanker og behov. Barnet begynder nu også at kunne forstå helt korte forklaringer.

De næste år bliver sproget stille og roligt udvidet. Barnet lærer flere ord, og i 6 års alderen kender barnet mellem 8000 og 14000 ord. Barnet kan efterhånden forstå og bruge lidt længere sætninger.

Allerede i 3-4 års alderen kan barnet bruge sproget på mange måder: f.eks. både som forklaringer og som kommandoer; ligesom barnet lige ved, hvad der skal til for at ”tænde” søskendes temperament. Barnet begynder altså også at blive meget bevidst om, hvad tilhøreren får ud af det, der siges; f.eks. at lige præcis storebror bliver vældig vred over at blive kaldt ”bøf”, mens far synes, at det er sjovt.
Barnet viser også fra 4 års alderen, at det er opmærksom på sin tilhører, ved at gøre sine sætninger mere simple, når det skal tale med yngre børn. Barnet kender altså også nok til opbygningen af en sætning, at det kan gøre forskel alt efter tilhøreren.

Barnet kan altså bruge sproget på mange forskellige måder, og også bruge mange nuancer. Samtidig bliver barnet i denne alder dygtigere til at bruge sproget til at fortælle om mere abstrakte ting; altså om noget det ikke umiddelbart kan se og røre ved.
Et 3-årigt kan f.eks. kun vanskeligt forklare, hvordan man cykler, hvorimod et 6-årigt barn kan give en ret indgående forklaring; også selvom de begge cykler.

Barnet bliver i 5-6 års alderen mere opmærksom på sprogets egenskaber, og vil f.eks. vældig gerne ”bakke snagvendt” eller rime.

Socialt:

Barnet er født socialt, og vil tydeligt søge andre menneskers selskab.
Barnet vil i denne alder fortsat være tæt knyttet til sine forældre. Det har brug for forældrenes omsorg, hjælp og støtte. Selv om barnet kan flere og flere ting selv, er det stadig meget afhængigt af sine forældre og andre voksne. Barnet kan også fortsat synes, det er svært at slippe forældrene, når det skal nye steder hen. Dette samtidig med at barnet har en kolossal lyst til at gå på opdagelse; at udforske nye territorier, og prøve kræfter med alt det nye, det selv er i stand til.
Forældrene bliver både hjælpere, når barnet skal udforske, og også nogle gange til besvær, når barnet vil prøve noget af på egen hånd. Barnet kan nu virkelig komme langt omkring, eller få fat i meget, og derfor også både bringe sig selv og andre i fare. Det er derfor nødvendigt, at forældrene sætter grænser for barnet i denne alder.
Samtidig vil barnets bedre sprog gøre det muligt for forældrene at lære det nogle regler. Hvilke regler eller grænser den enkelte familie sætter er individuelt; det vil være forskelligt, hvad en familie og et barn trives med. En familie kan f.eks. synes, at det er vigtigt at barnet bliver siddende til alle i familien har spist op. Andre familier vil ikke synes dette er særligt vigtigt.
Grænser eller regler vil dog altid være en eller anden grad af forhandling mellem familien og det enkelte barn. Ikke at barnet absolut skal bestemme reglerne eller grænserne. Børn i denne alder vil ofte ikke kunne overskue konsekvenserne af en regel eller en grænse. Det vil derfor ofte være forældrenes job.
Alligevel vil barnets trivsel påvirke reglen eller grænsen. F.eks. vil et meget uroligt barn måske have brug for megen hjælp og forståelse fra forældrene for at kunne overholde en regel om at blive siddende. Forældrene er måske nødt til at underholde barnet ved bordet el. lign.
Et mere roligt barn vil måske lettere kunne holde familiens regel.
Måske vil familien vælge at ændre eller vente med en regel eller grænse, hvis barnet eller familien alligevel ikke trives med den.
På denne måde vil det enkelte barn og dets familie finde de regler og grænser, de trives bedst med.

Barnet vil i denne alder meget gerne udforske mange ting. Det vil både udforske, hvor meget det selv kan klare og hvad det har indflydelse på, og også hvilke regler der gælder, og hvor meget de kan rykkes.
Barnet vil altså nu meget gerne forhandle med forældrene om alting. Diskussionerne kan bølge frem og tilbage mellem forældre og barn, f.eks. om farven på barnets sokker.

Samværet med forældrene bliver også forandret i løbet af denne alder. Barnet vil fortsat gerne have trøst, hygge og nærhed. Det er dog ikke altid det vigtigste. Barnet vil gerne have indflydelse.
Det bliver nu også vigtigt for barnet at være eller gøre ligesom forældrene eller andre voksne; prøve at indtage deres roller: at være far eller mor eller det sjove/søde/frække barn i en far-mor-og-barn leg.

Barnet vil samtidig være mere og mere interesseret i at være sammen med andre børn. Nogle børn vil have lyst til at være alene indimellem, men samværet med andre børn vil blive vigtigere for barnet. Barnet opdager også nye måder at være sammen med andre børn på; bl.a. gennem legen. Legene vil nu især være lege, hvor de enkelte børn kan spille en rolle, f.eks. far-mor-og-barn lege. I rollelege skal flere børn blive enige om at lege det samme; de skal faktisk hele tiden forhandle om de enkelte roller og handlingen i legen. Børnene skal altså både være i rollerne og lege at de er nogle personer, og så samtidig være udenfor rollerne og instruere.
Barnet vil ofte prøve at komme med i en leg, der allerede er i gang. I de fleste vellykkede forsøg på at komme med i legen,
vil barnet ofte stå i udkanten af de legende børns område. Barnet vil så forsøge at aflure legens handling og rollerne, hvorefter det diskret vil gå ind i legen, næsten uden at det opdages af de andre børn; som om det allerede er med i legen.
Barnet lærer altså at begå sig socialt. Det finder ud af, hvad der skal til, for at de andre børn vil lege med det; hvordan man kommer ind i en leg, og hvordan man reagerer, når man bliver afvist. Barnet lærer at formidle idéer og tanker, at prøve at være sammen med andre på forskellige måder, og at løse konflikter sammen med de børn. I denne alder udvikler barnet sig altså tydeligt meget i det sociale samvær med andre børn.

Barnet vil i denne alder ofte foretrække at være sammen med nogle bestemte børn, som barnet leger særligt godt med; barnet begynder at få venner. Nogle børn foretrækker at have én bedsteven, andre at have flere venner.
Barnets venskaber kan i denne alder godt være meget intense og vigtige for barnet. Forholdet til en ven kan både være præget af kærlighed, jalousi, glæde og vrede.

Kreativitet:

Leg:
Indtil denne alder har børn mest leget alene eller ved siden af andre børn – ikke egentlig sammen. Det starter barnet med at gøre ca. 2½-3 år gammel. Her forandrer legen sig og bliver langt mere social.
Barnet begynder at lege, at det forestiller en anden. Barnet får sammen med andre børn nogle forskellige roller, f.eks. far-mor-børn-lege. Denne form for lege kaldes for rollelege, og barnet vil fortsætte med først og fremmest at lege sådanne lege indtil ca. 6 års alderen.
I rollelege skal flere børn blive enige om at lege det samme; de skal faktisk hele tiden forhandle om de enkelte roller og handlingen i legen. Børnene skal altså både være i rollerne og lege at de er nogle personer, og så samtidig være udenfor rollerne og instruere.
Legen er ofte inspireret af almindelige dagligdags situationer. Børnene får på denne måde styr på deres verden. Indimellem kan forældre dog undre sig over, hvorfor legen så er fyldt med fædre og mødre, der absolut ikke ligner deres egne. F.eks. er legens forældre ofte milevidt fra en kvindefrigørelse.
Rollerne behøver dog heller ikke at være direkte efterligninger af noget børnene har set, men er snarere en forenklet fremstilling, der giver dem en klarere idé om de forskellige funktioner, børnene ser i deres hverdag.
Legene kan også handle om de temaer, der optager børnene meget netop i denne alder, f.eks. om farlige dyr eller mennesker. Barnet opdager nemlig i denne alder, at verden også kan være farlig. Ved at se på legen kan en nysgerrig forælder altså få en idé om, hvad barnet eller børnene er optaget af. Især hvis de samme typer handlinger leges igen og igen.

Legen kan altså bl.a. være en mulighed for barnet for at få prøvet at være i de situationer og roller, som barnet tænker på og måske er nervøs for.
Bliver legen for farlig eller for truende bliver legen bare stoppet af barnet.

Barnet vil være meget glad for musik og sang. Det er særlig glad for sanglege, som også har roller, f.eks. ”Tornerose var et vakkert barn”.
Barnet vil også være glad for selv at lave musik. Enten på musikinstrumenter eller ved at synge. Det er dog ikke sikkert, at melodierne er genkendelige for andre.

Først omkring 3-års alderen vil barnet begynde at opdage, at det selv styrer stregerne på papiret, og at stregerne kan forestille noget. Det er altså først fra denne alder, at barnet kan begynde at planlægge, hvad det gerne vil tegne eller male, inden det starter.
De første tegninger som barnet tegner mere planlagt, vil ofte forestille mennesker. I begyndelsen består mennesket kun af hoved og ben. Efterhånden kommer krop og arme med.
Som barnet får rutine, vil der komme flere detaljer på tegningerne, og de enkelte ting på tegningerne vil blive tegnet mere ens fra gang til gang. F.eks. vil barnet tegne huse på nogenlunde samme måde hver gang, der skal et hus med på tegningen.
Tit fortæller barnet en hel historie, mens tegningen laves. Den bliver næsten helt levende.

Værdier:

Fra 3 års alderen vil barnet blive dygtigere og dygtigere til at finde ud af, hvad der forventes af dem i forskellige situationer. Barnet vil selv være meget optaget af, at forstå den verden, det lever i; og dermed også forsøge at finde ud af, hvilke regler, der gælder. Barnet vil efterhånden blive klar over de helt grundlæggende værdier, der er i det samfund, det lever i. Det vil vide, hvad der anses for at være godt og dårligt, rigtigt eller forkert.
Barnet vil ofte være så optaget af dette, at det vil være voldsomt forarget over, at nogle mennesker kan finde på at bryde nogle regler.
Barnet vil altså være forarget og også forundret over, at nogle mennesker kan finde på at køre på cykel i den forkerte side eller at stjæle.
Reglerne er jo en del af barnets måde at få orden i sin verden på, og derfor bliver de ekstra vigtige; mere for det 3-årige barn end for det 6-årige.
Som 3-årig er barnet ikke i stand til at give en begrundelse for, hvorfor reglerne eller værdierne er vigtige. Det vil et 6-årigt barn derimod kunne forklare. Det 6-årige barn vil have en langt større forståelse for, hvorfor vi har nogle bestemte regler eller værdier i vores samfund, og vil derfor også kunne bruge reglerne eller værdierne i nye og ukendte situationer. Et 3-årigt barn vil f.eks. skulle have at vide, at det ikke må tage de andre børns slik, kun sit eget. Det 6-årige barn ved det godt.

Barnet vil altså i denne alder begynde at have en ganske god fornemmelse for de værdier og regler, der findes i det samfund, det lever i.
For det 3-årige barn vil det mest af alt være nogle regler og værdier, der er til for at skabe orden.
For det 6-årige barn vil både reglerne og de grundlæggende værdier have langt større mening. Barnet vil kunne handle ud fra reglerne og værdierne, også uden voksenopsyn.

Hvordan kan jeg støtte mit barns udvikling?

Alle forældre vil det bedste for deres barn. Intet er dog perfekt; heller ikke forældre. Når der derfor nedenfor står nogle idéer til, hvordan forældre bedst kan støtte deres barn, behøver den dårlige samvittighed ikke at vælte frem. Forældre kan kun gøre sig de største anstrengelser for at hjælpe eller støtte deres barn det meste af tiden.
Børn har heldigvis også brug for hele forældre; ikke professionelle forældre. Børn har både brug for de glade og de fjollede forældre; og de sure, triste og urimelige forældre. Bare det som oftest er forældre med overskud og lyst til at være forældre. Det vigtige er nemlig det, som forældrene er og gør i hverdagen.

Den bedste støtte forældre kan give netop deres barn, er at være meget opmærksomme på deres barn; se hvad barnet øver sig i, hvad barnet prøver at finde ud af, og hvilke tanker barnet er optaget af.
På denne måde kan forældre give barnet lige den støtte, barnet kan have brug for til at klare tingene selv. F.eks. kan forældrene være opmærksomme på, om barnet og legekammeraten har brug for hjælp, når de bliver uenige om legen. Forældrene kan måske først lade dem forsøge selv, og hvis det ikke lykkes, så prøve at støtte børnene i at finde en løsning; måske kan de ændre handlingen eller rollerne i legen lidt, måske lege noget helt andet.
Barnet vil på denne måde blive opmuntret til selv at løse konflikter; og det vil sikkert blive bedre til det. Barnet vil opleve, at det kan klare noget selv.

Forældrene kan selvfølgelig ikke være opmærksomme hele tiden og konstant, og alt skal da heller ikke foregå på barnets præmisser. Hele familien skal kunne være der og trives, og barnet må gerne møde nogle forhindringer eller udfordringer. Det skal måske bare have lidt hjælp.

Barnet må også gerne møde nogle regler og grænser. Det kan være en hjælp for både børn og voksne, at reglerne og grænserne bestemmes af de voksne, og ikke forandres hele tiden, men er nogenlunde ens hver dag. På denne måde får de i højere grad karakter af vaner og mange diskussioner kan undgås.

Forældre kan støtte deres barn motorisk ved at give det muligheder: for at løbe, klatre, hinke og gå på line. Det kan have bolde og prøve at gribe og kaste. Barnet kan også have papir og farver og saks.
Det kan også være en god idé at hjælpe 4-5 års barnet med at lære at tage tøj på selv; dette kræver dog god tid og tålmodighed om morgenen det første halve år.

Forældre kan også støtte deres barns sproglige udvikling.
Selvfølgelig ved at tale med børnene, lytte til dem og forsøge at forstå, hvad de er optaget af. Samtidig er det en stor støtte for barnets sproglige udvikling, hvis barnet hører sproget brugt på mange forskellige måder: hvis der bliver læst eller fortalt historier for barnet, sunget med barnet, sagt rim og remser. Der findes mange bøger af alle slags på biblioteket.
Det er også en god idé at lege med sproget, og dermed rette barnets opmærksomhed mod sprogets egenskaber, dets lyde og bogstaver. F.eks. ”bakke snagvendt”, og sige ord, der starter med det samme bogstav.
Alt dette er med til at styrke barnets senere læseindlæring.

Relevante emner

Småbørn 1-3 år

Skolebørn (7-12 år)

Børnemishandling og omsorgssvigt