Fra barn til voksen

Når den unge bevæger sig ind i ungdommen omkring 11-13 års alderen, så starter en ny verden, der både kan være ekstremt spændende, men også belastende til tider. Den unge er igang med at udvikle sig fra at være et barn til at blive voksen. Der er nye udfordringer og kriser, men også nye færdigheder og muligheder på alle områder. Pubertetens kropslige forandringer sætter ind og den unge frigør sig fra familien for at finde sin egen identitet (oplevelse af, hvem man er som person).

Man plejede at sige at ungdommen er en stormfuld tid. Det er det for nogle, men ikke for alle. Man plejede også at sige, at unge skulle have konflikter med deres forældre for at udvikle sig til selvstændige individer. Det passer for nogle unge, men der er også mange unge, som kommer gennem ungdommen med et godt forhold til deres forældre og samtidig udvikler deres egen selvstændige identitet.

Det at være forældre til et ungt menneske er en tid, hvor man både giver slip på sit barn, der selv kan klare sig ude i verden, men hvor man samtidig er den støttende forældre, der hjælper sit barn, når det har brug for det. Kunsten som forældre er at finde balancen mellem at give slip og ville hjælpe.

Krop

Der sker store kropslige forandringer både for drenge og piger. Denne periode med kropslige forandringer kaldes pubertet.

Fysisk vækst: De første synlige tegn på pubertet er den fysiske vækst. Den unge tager 40 % af sin slutvægt på i løbet af 5-7 år og højden øges med op til 8-9 cm om året. Kroppen vokser i en bestemt rækkefølge. Først fødderne, så armene og benene og til sidst selv kroppen. Hjertet vokser til dobbelt strørrelse og lunge-omfanget fordobles Der er store individuelle forskellig på, i hvilken alder krops-udviklingen sætter ind. Nogle unge er små længe, mens andre vokser hurtigt til.

Den seksuelle modning: Hos drenge og piger udvikler de seksuelle karakteristika sig:
Pigerne får bryster, bredere hofter og kønsbehåring i skridtet. Pigernes menstruation begynder - hyppigst ved 13 års alderen. Pigerne begynder at producere det kvindelige kønshormon østrogen, der er med til at regulere menstruationen.

Drengenes kønsorganer vokser, de får kønsbehåring i skridtet, behåring på mave og bryst, samt skægvækst i hovedet. De får bredere skuldre og tykkere nakke. Dreng-ene får en dybere stemme - stemmen går i overgang - fordi struben vokser. Dreng-ene får sædafgang for første gang.

Forandringerne af kroppen i puberteten påvirker, hvordan den unge har det følelsesmæssigt og sammen med andre. Pigerne har oftest blandede følelser over deres fysiske vækst og seksuelle modning. Drengene har det ofte godt med de kropslige forandringer og mange nyder den første sædafgang.
Hvis unge skal have en poitiv oplevelse af deres kropslige vækst og seksuelle moding, er det vigtigt at forældrene forbereder den unge på, det der vil ske med kroppen og taler åbent og ærligt med dem om forandringerne, når de står på.

Sociale udvikling

Forholdet til andre mennesker undergår store forandringer i ungdommen. Det gælder forhold til familien. Den unge bliver mere selvstændig med egne meninger og ønsker, der ikke altid passer sammen med det forældrene gerne vil. Nogle unge diskuterer og skændes mere med deres mor og far. De kan svinge mellem stadig at være barn, hvor mor og far tager sig af dem, og så til at være voksen, hvor de selv vil klare tingene og helst er fri for at mor eller far blander sig. I takt med at den unge bliver mere selvstændig, bruger han eller hun mindre og mindre tid med sin familie. Den unge er måske meget ude af huset eller på sit eget værelse. På et tidspunkt holder den unge ferie uden dem og bliver mindre afhængige af råd og hjælp fra forældrene. Den unge begynder at tjene sine egne penge og bliver mere uafhængig af forældres økonomiske tilskud. På et tidspunkt flytter den unge hjemmefra og vil prøve, hvordan det er helt at stå på egne ben. Men som ung har man stadig brug for ind imellem at kunne få hjælp eller råd fra mor eller far, når man selv har brug for det.

Samtidig med at forældrene har mindre indflydelse på den unge, så får kammerater og venner en meget stor betydning. Som ung bruger man næsten al sin fritid sammen med sine kammerater, så kammeraterne næsten erstatter forældres rolle. Den unge søger nu i stadig større grad råd og trøst hos kammerater og venner. Det er sammen med kammeraterne i en gruppe af unge, at den unge begynder at danne sig sine egne meninger om bl.a.: Musik, mad, film, politik, religion, kærester, sex mm. De unge udvikller sammen deres interesser og de følelsesmæssige bånd bliver stærkere. Mange menneskers livslange venskaber grundlægges i ungdommen.

Ungdommen er også tiden, hvor interessen for det modsatte køn vokser. Den unge starter ungdommen i et-kønnede grupper, dvs. kun drenge eller kun piger. Mod slutningen af ungdommen vil den unge primært være i to-kønnede grupper, dvs. med både piger og drenge. De fleste unge får en kæreste mod slutningen af ungdommen, som ofte vil fylde mere i den unges liv end kam-meraterne. Der kan opstå en konflikt for den unge mellem at være sammen med kæresten og kammeraterne.

I midten af ungdomsperioden bruger mange unge tid alene til at slappe af, fordybe sig i aktiviteter eller arbejde med nogle af de negative følelser, der kan opstå af de forandringer, den unge møder.

Personligheden og følelser

Et af de vigtige spørgsmål, som den unge må finde et svar på er: Hvem er jeg?
Ungdommen handler om, at man finder sin identitet, dvs. finder det billede eller opfattelse af sig selv, som passer med den man oplever man er. Den unge afprøver forskellige roller i samfundet og sine omgivelser for at finde ud af, hvem man er. F.eks. "jeg er social", "jeg vil være tømre", "jeg er en man kan betro sig til" osv.

Opbygningen af identiteten starter tidligere. I 6-års alderen kan barnet f.eks sige om sig selv: "Jeg er en, der kan lide at spille fodbold". Senere i udviklingen kan barnet sammenligne sig med andre: "Jeg er en bedre fodboldspiller end de fleste i klassen" og "Fordi jeg spiller godt, vil de andre gerne spille med mig". I ungdommen får den unges beskrivelse af sig selv en ekstra dimension. Unge kan begynde at beskrive dem selv i større sammenhænge (f.eks. samfundet i stedet for i skoleklasse), over et længere tids-perspektiv (f.eks. hele livet i stedet for det næste år) og i mere generelle (abstrakte) vendinger. Unge kan beskrive deres værdier, overbevis-ninger og mål i livet. Følgende interview er et eksempel på det:

Interviewer: Hvilken slags person er du?
Ung: Jeg er én der tror alle er skabt lige
Interviewer: Hvorfor er det vigtigt?
Ung: Fordi jeg vil arbejde for lige rettigheder for alle
Interviewer: Hvad mener du?
Ung: Jeg vil være en advokat og tage sager, og sørge for at alle får deres ret, selv hvis de er meget fattige eller har en forkerte hudfarve eller andet.

Unge bruger megen tid på at afklare hvem, de er. Det sker oftest sammen med venner og kammerater, hvor den unge sammenligner sig med andre unge og forsøger at overtage adfærd og karaktertræk fra personer som den unge ser op til. Der vil være forbilleder blandt de voksne, som den unge begynder at se op til og respektere. Det kan være en sportsmand, musiker, politiker, videnskabs-mand, filosof eller andre, som de føler sympati for. Den unge kan i perioder opleve sig selv som forskellig alt efter, hvilken sammenhæng det befinder sig i, om det er hjemme, i skolen, til sport eller med vennerne. Den unge bevæger sig mod en samlet oplevelse af sig selv - en samlet identitet, der er unik for hver person.

Nogle vil gå forholdvis smertefrit gennem ungdommen uden de store omvæltninger eller følelsesmæssige kvaler. Andre har følelsesmæssige kvaler med op- og nedture før de finder sig til rette med en sikker identitet. Selvfølelse kan svinge en del mens man er ung og står overfor at finde rede i hvem man er. Skoleskift, forældrenes skilsmisse, dødsfald eller andre begiven-heder i den unges liv kan forstærke følelsen af usikkerhed og være starten til, at man begynder at tænke over hvem man er og hvad man vil bruge sit liv til.

Det har vist sig at selvfølelsen ofte kan være noget lav i starten af ungdommen (13-15 år), hvor personligheden har "vokseværk". Den unge kan have en usikker fornemmelse af sig selv, intense følelser i form af angst, tristhed, vredesudbrud, irritabilitet mm, samt svinge mellem selvstændig-hed og afhængighed af sine forældre. Men humørsvingningerne varer sjældent længere tid ad gangen og den unge finder tilbage til sin optimistiske og gode fornemmelse af sig selv.

Hen mod slutningen af ungdommen (17-21 år) bliver identiteten mere sikker. Den unge har en for-nemmelse af selvværd og har fundet sine egne værdier i livet. Den unge vil være optaget af uddannelse og fremtidigt arbejde. Følelser er ikke så svingende og under rimelig kontrol. Den unge kan distancere sig fra sine problemer og udsætte sine ønsker og behov til senere. Skuffelser kan overvindes og den unge kan vælge alternative veje til sine mål.

Tænkningens udvikling

Der sker en markant udvikling af den man tænker på. Tænkningen ændrer sig bredt sagt fra at være mere konkret til at være mere abstrakt.
F.eks. kunne den unge i starten af ungdommen tænke at: "Jeg må ikke gå til fest i aften for mine forældre"
Men efterhånden som den abstrakte tænkning udviklede sig i løbet af ungdommen kunne den unge have følgende overvjerelser: "Hvor meget frihed har jeg her hjemme? Hvad er frihed? Er frihed en indre oplevelse eller en ydre realitet?"

Den første måde at tænke på er konkret, dvs. man tænker på noget man kan se og føle. Den andet måde er abstrakt, dvs. man bruger nogle begreber, som man må tænke sig til og som ikke kan sanses direkte. F.eks. frihed, kærlighed, meningen med livet, uendelighed, demokrati, relativitetsteorien mm.

Evnen til at tænke abstrakt begynder at udvikle sig fra omkring 12-års alderen. Det er helt nye måder at forstå verden og sig selv på, som langsomt åbner sig. Men en ny måde at forstå verden på giver også nye spørgsmål, som man må finde svar på. De fleste unge begynder at tænke mere over sig selv: Hvem er jeg? Hvad er det for nogle følelser jeg rummer? Hvorfor reagerede jeg med at blive ked af det? osv.

Den unge udvikler færdigheder til at kunne tænke systematisk og til at tænke over logiske forbindelser inden for et problem. F.eks. hvordan et computerprogram fungerer og hvordan de enkelte dele af computerprogrammet fungerer. Eller hvad er forholdet mellem kærlighed og sandhed.

Den unge kan begynde at opstille generelle love for sine erfaringer, dvs. finde "systemer" der virker på andre lignede problemer. F.eks. kan man bruge sin viden fra computerprogrammer til at forstå, hvordan samfundet eller sindet fungerer. Dvs. at man kan forestille sig at samfundet eller sindet er lige-som et computerprogram.

Den unge kan begynde at opstille hypoteser, dvs. tænke over forskellige muligheder. F.eks. "Det kan være, at hun ikke har ringet til mig fordi, hun har fundet en anden. Det kan også være, hun bare har glemt det. Nej, fordi så ville hun have ringet nu. Det kan være, at hun er blevet forsinket med toget" osv.

Den unge begynder at interessere sig for selve tænkningens proces, f.eks. "hvorfor kom jeg til at tænke på det nu? Hvad tænkte jeg på før, der fik mig til at associere til det jeg tænker på nu?"

Også i tænkningen udvikler den unge sig fra at være et barn til at være voksen. Efterhånden kan den unge tænke og forstå på samme måde som voksne. Det betyder, at den unge også vil begynde at deltage i diskussioner med voksne og efterligne den måde at tænke på, som de iagttager hos voksne. Den unge vil også gennem sin måde at tænke på forsøge at finde sin identitet.

Sprog og kommunikation

Den unge udvikler stadig nye nuancer i sit talte sprog og forståelse af det der bliver sagt. Den unges evne til at tænke symbolsk og abstrakt gør, at den unge kan begynde at bruge metafoer (min familie er som aprilsvejr), ironi (man fremhæver noget, men mener det modsatte), analogier (min hund går som en balletdanser), satire (South Park, Bevis and Butthead) og parodi (Linie 3). Fremmedord og abstakte begreber kan den unge begynde at bruge på en korrekt måde og ikke som barnets "papegøjesnak".

Den unge begynder at bruge sproget på samme måde som voksne og kan i stadig større grad deltage på lige fod med de voksne i diskussioner og samtale. Den unges trang til selvstændighed og øgede evne til at tænke abstrakt, gør at den unge bliver en større udfordring i at tale med som voksne, men også mere ligeværdig. Men den unge vender i starten af ungdommen også tilbage til en mere barnlig måde at tale og kommunikere på.

Den unges sprog og måde at kommunikere har forskellige nuancer alt efter, hvem den unge er sammen med. Derhjemme hos forældrene kan kommunikationen være præget af, at det er forældrene, der bestemmer, så den unge forsøge at demonstrere sin gryende selvstændighed over for forældrene gennem konflikter, hvor den unge holder fast i egne meninger. Hos kammeraterne kan den unge ofte føle sig mere ligeværdig og forstået. I mange ungdomsgrupper udvikler man sine egne ord også kaldet "slang" (f.eks. det er "grineren" om noget godt; noget ubehagelig kan blive kaldt "svedigt"; vil man tage afstand fra noget kan det være noget "skod"). Sammen med kammeraterne er der i ungdommen ofte mindre konkurrence og mere støtte til hinanden end tidligere. Betroelse til nære venner og venninder om kærestesorger og forholdet til mor og far kan både være en støtte for den unge, men også en kilde til smerte, når vennen eller veninden svigter. Så er det igen tid for mange unge at vende tilbage til støtten hos forældrene.
Den unge står også overfor at udvikle nye måder at kommunikere med det andet køn. Den unge lærer at flirte og indgå i kærlighedslivets kommunikation. Også kommunikationen med kæresten er en ny verden, hvor intimitet og lyst skal sættes på ord.

Kreativitet

De nye måde at tænke på og forstå dig selv, andre og verden på, åbner også nye muligheder for at være kreativ og skabe kunst om det i digte, billeder, skulpturer eller musik. Sammen med de nye og stærke følelser, der er på spil i ungdommen og trangen til at udforske grænserne for sine muligheder giver den abstrakte og mulighedsudforskende tænkning det sidste skub til at kreativiteten udfolde sig!

De unge, der siden barndommen har beskæftiget sig kreativt, begynder at kunne udfolde sig mere selvstændig, med større følelsesmæssig dybde og forståelse, samt mere kompleksitet i deres kunsteriske udfoldelse.

Den unge kan i kunsten på den ene side udvikle sine praktiske færdigheder på et næsten voksent niveau og på den anden side ekspressivt give udtryk for sin egen selvstændighed og nogle af de følelser og oplevelser, som præger den unge.

I billedkunst udvikles de praktiske færdigheder i evnen til at gengive mere naturalistisk og objektivt. Den unge begynder at kunne tegne med perspektiv, med korrekt forhold mellem elementer i tegningen og med større detaljerigdom. Ekspressivt kan indholdet være præget af temaer som kærlighed, isolation, selvstændighed, meningen med livet og andre følelsesmæssige tilstande. Den unges søgen efter selvstændighed fra forældrene og en egen identitet gør at den ugen søger at finde sit pesonlige udtryk. Kunsten kan blive et vigtigt redskab for den unge til at finde ud af, hvem man er (identitet).
En lignende udvikling kan findes inden for musik, dramatik, lyrik og andre kunstarter.

Nogle unge vil i perioder holde deres billeder, digte mm. hemmelige pga. usikkerhed over om disse udtryk for deres spirende selvstændighed vil blive taget godt imod. Til andre tider vil kunstværker demonstrativt blive præsenteret for at understrege egen selvstændige mening og holdning. Endelig vil mange unge uproblematisk kunne dele deres kunsteriske produktion med voksne og kammerater. Forældre kan støtte både kreative færdigheder og den psykiske udvikling i ungdommen ved at bakke op om den unges kreative aktivitet.

Værdier

De nye måder at tænke og føle på, som udvikles i ungdommen, giver også den unge nye spørgsmål at besvare. Den unge er fra tid til anden optaget af livet store spørgsmål. De udvikler færdigheder til at tage stilling til spørgsmål som:

Hvad er meningen med livet? Hvad er meningen med mit liv?
Hvad er ordentlig måde at leve på som menneske? Hvad er et godt samfund?

Det handler om værdier, dvs. det den unge synes er rigtige og forkerte måder at leve på og være sammen med andre mennesker på. Og det handler om meningen med livet, dvs. de dybeste mål i tilværelsen. Det er vigtigt for den unge at finde de mål i livet, som virkelig er tilfredsstillende, for at have det godt med sig selv. F.eks. i arbejde, hos venner, en kæreste, en vigtig interesse, en politisk sag eller en religiøs hengivelse.

Der er store forskelle på, hvad hver ung finder frem til. Den unges afsøgning af mening og mål for tilværelsen kan åbne op for spørgsmål af filosofisk og spirituel (åndelig) art. F.eks. findes Gud? Er der et liv efter døden? Hvad er et "jeg" og et "du"? Er mennesker grundlæggende onde eller gode? Hvad er sandheden? Den unge kan også være interesseret i politiske, miljø eller menneskerets problemer. F.eks. hvordan indretter vi et retfærdigt samfund? Hvordan reder vi jorden fra den tiltagende forurening?

Mange unge udforsker, hvad de tror på af værdier ved gennem længere eller kortere tid at deltage i bevægelser eller foreninger, som et politisk partis ungdomsafdeling, en religiøs eller ny-religiøs bevægelse, miljø- eller fredsbevægelser. Unge tiltrækkes af massebevægelser og ideologier, fordi de har et færdigsyet system af værdier og normer, som den unge kan bruge til at udtrykke sin egen personlighed (identitet) før den er solidt grundfæstet og den unge kan stå på egne ben med sine værdier. Andre unge finder stof til at støbe deres mening med livet i deres dagligdag, gennem læsning, TV og radio. Den unges afsøgning af mening og værdier i livet har stor indflydelse på valg af uddannelse, arbejde, fritidsinteresser og socialt.

Forholdet til regler og love på det juridiske (samfundets lovgivning) og moralske (spilleregler i samspil mellem mennesker) område ændrer sig fra skolebarnets optagethed af at leve op til det, der forventes af personer nær på barnet (man får ros af mor og er en pæn pige eller en god dreng) til den unges fokus på at være ansvarlig i forhold til at opretholde den sociale orden i samfundet, skolen, familie og kammeratskabsgruppen (jeg vil opføre mig pænt overfor andre i gruppen, fordi det er reglerne her). Når den unge tænker moralsk, oplever den han sig forpligtet til at tage sin del af ansvaret for at gruppen kan fungere.

Senere i ungdommen kan den unge forstå, at mennesker har forskellige værdier i en gruppe (familien, skole, arbejdsplads), og at regler kan udvikle sig demokratisk, dvs. man kan selv lave om på regler, hvis man er enig om det. Den unge bliver også opmærksom på, at der kan være forskel på egne værdier og gruppens regler.

Relevante emner

Skolebørn 7-12 år

Børnemishandling og omsorgssvigt

Stofmisbrug hos børn og unge