Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=639
Underlige madlyster
Hvordan føles underlige madlyster ? |
Der er gravide, der kan finde på at spise temmelig særprægede ting. Vi kender alle at have voldsomt lyst til noget bestemt, for eksempel chokolade, eller hvad det nu kan være. Gravide kan pludselig få lyst til noget, de ikke før har spist. Det kan være en bestemt slags ketchup eller marcipanbrød. Men det kan også være salte sild, lageagurker eller pumpernikkel. I ekstreme tilfælde er det uspiselige ting, der ryger ned. Således har man hørt om gravide, der spiser stearin eller huskalk. Men det er vist mest historier, - ellers er det i hvert tilfælde sjældent. |
Hvornår optræder underlige madlyster ? |
Det kan være hvornår som helst i graviditeten. Ofte ændrer det sig. |
Hvorfor får man underlige madlyster ? |
Vides ikke – men hormonerne kan endnu en gang få skylden. Det er langtfra alle, der får underlige madlyster. |
Hvad kan man gøre ? |
Honorere kroppens ønske med mindre der er tale om decideret usunde fødeemner. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk