Fokus på screening.

Ugeskrift for Læger sætter i denne uge fokus på screening.

Ugeskrift for Læger sætter i denne uge fokus på screening, som undersøgelsesmetode i Danmark.

Screening er en undersøgelsesmetode der tilbydes bestemte befolkningsgrupper, for at identificerer indikationer på bestemte sygdomsforløb. Målet er en bedre prognose og et tidligere behandlingsforløb.

I Danmark er der i WHO-regi opstillet 10 screeningskriterier, som alle er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Et af disse kriterier er, at der skal være tale om en troværdig (valid) undersøgelse. Alle screeninger opdeler resultaterne i de sandt positive, de falsk positive, de sandt negative og de falsk negative resultater.

Screeningen forudsætte en undersøgelsesmetode, der med tilstrækkelig sikkerhed kan skelne mellem raske og syge patienter - altså de sandt positive, de falsk positive, de sandt negative og de falsk negative.

De falsk positive udsættes for undersøgelsesprocedurer eller behandling, som ikke altid er risikofri. De falsk negative får en falsk tryghed, der i værste fald kan føre til en forsinket erkendelse af en igangværende sygdomsproces. De sandt negative beroliges på et sandt grundlag af det negative testsvar og må antages at have få bivirkninger, forudsat at screeningsprocessen i sig selv ikke indebærer en helbredsrisiko. De sandt positive er den egentlige målgruppe for screeningsprogrammet. De opnår den gevinst, at behandling kan iværksættes i et tidligere stadium af sygdommen, og at prognosen derved forbedres. Dette forudsætter opfyldelse af et andet af de kriterier, som WHO har sat op, nemlig om der eksisterer en brugbar behandling for patienter med erkendt sygdom.

Teoretisk er det let at opstille de ovennævnte kategorier, men i praksis kan det være vanskeligt at fastsætte kriterierne for hvornår et resultat skal regnes som positivt.

Et andet vigtigt WHO-kriterier er, at sygdommen skal anses som et sundhedsproblem – det vil sige at sygdommen skal være hyppigt forekommen eller have en alvorlig prognose, som f.eks. mange lidelser i forbindelse med den pågældende sygdom.

Den teknologiske udvikling vil utvivlsomt medfører en eksplosiv stigning i brugen af screening, idet mulighederne for at identificerer sygdomme og risikofaktorer, vil blive markant forbedret i de kommende år. Det vil derfor stille store krav til både etiske og faglige kriterier i forbindelse med udvælgelse og prioritering af de nye teknologiske muligheder.

Kilde: Ugeskrift for Læger, nr. 164, 2002