Kontakteksem koster samfundet millioner.

Mere end 200.000 danskere har aktivt kontakteksem og ca. 750.000 danskere har kontaktallergi overfor et eller flere kemiske stoffer.

Kontakteksem medfører ofte langvarige sygemeldinger, jobskifte, revalidering og behov for sociale ydelser, hvilket alt i alt koster samfundet 800. mio. kr. årligt.

Kontakteksem fremkommer ved, at huden udsættes enten for et allergifremkaldende stof eller et lokalirriterende stof. Eksemet er hyppigst lokaliseret til hænderne, men også ansigt, armhuler, steder på huden der kommer i kontakt med metal samt fødder er også hyppig inddraget. Ofte er der tale om en hyppigt gentaget eller længerevarende kontakt mellem huden og det pågældende stof, der er årsag til udviklingen af et eksem. Hvornår eksemet udvikler sig, er meget individuelt afhængigt. De personer der har hudsygdommen atopisk dermatitis (hos børn svarende til astma eksem/børne eksem) er i størst risiko for at udvikle kontakteksem, men potentielt er vi alle i risiko.

Specielt antallet af kontaktallergi er stigende i disse år, hvilket skyldes udsættelse for parfumestoffer og konserveringsmidler, som både forekommer i kosmetik, men som også er meget udbredt på arbejdsmarkedet. Men vi kommer også hyppigere i kontakt med nye risikostoffer, som følge af et stigende antal stoffer i vores forbrugs- og industriprodukter. I dag er der beskrevet ca. 3.700 kontaktallergener, men nye stoffer kommer til.

Forebyggelse er mulig

Danmark har en rig tradition for forebyggelse indenfor kontaktallergi og eksem. Således synes lovgivningen omkring fastsættelse af grænser for nikkelindholdet i forskellige produkter at have knækket kurven for den hidtil stigende hyppighed af kontaktallergi over for nikkel. Men også fx grænser for indholdet af kromat i færdigblandet cement har medført et fald i hyppigheden af kromateksemer i Danmark. At behovet for forebyggelse er stort ses også af, at fx 23% af metalarbejderlærlinge i løbet af 2½ år udvikler tegn på håndeksem.

Nødvendig med forstærket indsats

Antallet af allergifremkaldende stoffer i vores dagligdag er stigende, ligesom der ikke er konstateret et fald i de arbejdsbetingede kontakteksemer, selvom der for andre arbejdsrelaterede sygdomme er sket et fald. Det taler for en fortsat fokusering på forebyggelse.

”Overvågning og viden vedrørende kontakteksemer er i dag spredt over en række ministerier – Sundhedsministeriet, Arbejdsministeriet, Miljøministeriet – og dertil hørende institutioner, og en samlet koordinering og strategi for området foreligger ikke. En centralisering og koordinering af den nationale viden er nødvendig for at definere en strategi og opnå en effektiv forebyggelse”, siger overlæge Tove Agner, Hudafdelingen, Amtssygehuset i Gentofte til Ugeskrift For Læger i denne uge.

Kilde:

”Fokus på hud og miljø”. Tove Agner. Ugeskrift For Læger 162/50. p.6807. ”Epidemiologi ved kontakteksem”. Niels Henrik Nielsen & Charlotte Gotthard Mørtz. Ugeskrift For Læger 162/50. p.6807.