Det kan være farligt at spise østers.
Østers kan give leverbetændelse – men er også årsag til andre virus sygdomme.
. Det sker jævnligt, at mennesker bliver syge efter at have spist levende rå østers. De fleste sygdomsudbrud herhjemme sker efter spisning af importerede østers. Østers og muslinger ernærer sig ved at filtrere vandet for næringsstoffer. De findes ofte koncentreret omkring udløbsrør, der leder spildevand ud i havet. Østers og muslingers filtrering af vandet gør, at skadelige stoffer fra spildevandet ophober sig i dem og føres videre til dem, der spiser dem. Derfor er det vigtigt kun at spise levende østers fra vandområder, som er godkendt af Fødevaredirektoratet. Det er vandområder, der er af en kvalitet på niveau med drikkevand. Hvis østers kommer fra ikke-godkendte områder, skal de først have gennemgået en rensning, inden at de må sælges i butikkerne. Selvom importerede østers er tjekket ved stikprøvekontrol er det ikke garanti for, at de er fri for virus. Derfor er det klogt at koge dem grundigt, inden de skal spise.
Du har nu mulighed for at læse mere om østers og andre føde varer på en ny hjemmeside, som Miljø- og Energiministeriet, Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet er gået sammen om. Det samlede netportal-projekt benævnes ”Vil du vide mere” og findes på www.vildu.dk.