Nyheder

Lidt træning med stor effekt.

Træning kræver ikke flere timers daglig indsats – tværtimod. Flere og flere undersøgelser viser, at så lidt som 10 minutters daglig træning har en positiv effekt på både kroppen og hjertet

Regelmæssig let daglig motion har en større effekt end hidtil antaget. Nye undersøgelser viser, at så lidt som 10 minutters daglig træning, har en positiv effekt på hjerte og krop samtidig med, at træningen modvirker træthed og reducerer vægten.


De foreløbige resultater fra en ny undersøgelse, er baseret på kvinder i alderen 20 – 26 år, viser at de kvinder der dagligt trænede længere end 10 – 15 på f.eks. en kondicykel ikke fik et tilsvarende bedre resultat, når det drejede sig om humør, træthed og generelt velvære, skriver det ansete tidsskrift Health Psychology.


”Disse nye resultater supplerer andre videnskabelige undersøgelser, der anbefaler voksne personer at træne moderat dagligt i 30 minutter gerne fordelt på flere kortere perioder i løbet af dagen”, udtaler en af forskerne bag undersøgelsen Cheryl Hansen fra Arizonas universitet i USA.


Kvinderne der deltog i undersøgelsen blev spurgt om deres humør før og efter træning. Forskerne målte desuden deres blodtryk, hjerterytme (puls) samt højde og vægt. Kvinderne blev testet én gang ugentligt i en måned, hvor de gennemførte moderat træning på kondicykler i hhv. 10, 20 eller 30 minutter.


Resultaterne viste et markant fald i træthed og koncentration samt en forøget energi allerede efter 10 minutters træning. Træningen medførte ingen ændring af personlige psykiske og fysiske spændinger, depressioner og vrede hos de adspurgte kvinder.


”Generelt konkluderer undersøgelsen, at 10 minutters moderat (60 % af maksimal ydeevne) daglig træning er tilstrækkelig for at øge energien, mindske træthedssymptomer og reducerer generel dårligt humør hos den undersøgte målgruppe.


Du kan læse mere om muskeltræning for alle aldre i næste nummer af Liv&Krop, der udkommer den 13. august 2001. Her forklarer muskelforsker i idræt Morten Zacho, hvorfor styrketræning ikke kun er for unge, men ideel for alle aldre.



Kilde: Health Psychology 2001

Sundheds- og lægemagasinet Liv&Krop Nr. 3, 1. årgang 2001.