Nyheder

WHO anbefaler mindre salt i maden.

Fødevarefremstilling skal kontrolleres

Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordre nu alle verdens lande til at reducerer mængden af salt og andre kolesterolfremkaldende stoffer i verdens fødevarer i et forsøg på at sænke antallet af hjerte- og karsygdomme på verdensplan.

Forskerne fra WHO har beregnet, at en international oplysningskampagne for at reducerer kolesterolfremmende stoffer i maden (fx salt) kombineret med en individuel indsats for at begrænse forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk, vil kunne reducerer antallet af hjertesygdomme og hjerteanfald i alle dele af verden.

Som en naturlig opfølgning på WHO rapporten har en af USA største non-profit sundhedsorganisationer, der kalder sig ”Center for Science in the Public Interest” opfordret USA´s forbrugere til at følge WHO anbefalinger og skærer drastisk i tilsætning af fx salt i maden, højt kalorieindhold, mættede fedtsyrer og tilsatte sødemidler.

Det internationale forskerteam har evalueret effekten af 17 målbare forebyggende kardiologiske faktorer, der påvirker kredsløbssygdomme på verdensplan. Den primære strategi er først og fremmest, at udvikle metoder til at kontrollerer befolkningernes blodtryk og kolesteroltal, idet netop disse to faktorer udgør den største risiko, når det drejer sig om forhøjet blodtryk og risikoen for at dø af et hjerteanfald.

Forskerne mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at det enkelte menneske selv tager ansvar for disse forhold, der gennemsyrer det meste af verdens kostvaner (navnlig i den vestlige del af verden). Det er ifølge forskerne nødvendigt, at inddrage medier og regeringer over hele verden for på den måde at påvirke regler for fødevarefremstilling, oplysningskampagner mv.

Kombinationen af en personlig indsats og en ikke-personlig indsats kan ifølge WHO reducerer antallet af kredsløbssygdomme og hjertesygdomme med helt op til 50% på verdensplan.

Kilde: The Lancet 2003, 361:717-725