Opnåelse af idealvægt
Følger man de 7 kostråd, vil man helt automatisk opnå en passende vægt.
Følger man de 7 kostråd om at spise magert og fiberrigt, vil man helt automatisk opnå en passende vægt.
Er man overvægtig, gælder det netop om at spise mange måltider og meget mad. Sund mad både fylder og mætter uden at indeholde for mange kalorier.
En sund kost bør indeholde 55-60% kulhydrater, heraf så mange kostfibre som muligt. Desuden 10-15% protein og højst 30% fedt. Kosten skal fordeles på 6 måltider og skylles ned med rigelig vand.
Består kulhydraterne af mange kostfibre giver disse en stor mæthedsfølelse, så man ikke nemt fristes til slik i utide. Kostfibrene sikrer en hurtig passage gennem mavetarmsystemet, hvilket fremmer vægttabet.
Samtidig med, at man taber i vægt på denne kost, falder kolesteroltallet og blodsukkeret stabiliserer sig.
Desuden virker grøntsagerne hæmmende på udvikling af kræft.
Alt i alt vil en naturlig slankekost ikke alene medføre, at man taber i vægt, men samtidig nedsættes risikoen for velfærdssygdomme betragteligt.
Har man problemer med at holde vægten oppe, gælder de samme kostprincipper. Dog kan det være en god idé at fordele maden på endnu flere små måltider og supplere med kalorierige drikkevarer.
Den samme sunde kost bør spises af alle for at bevare idealvægten fremover.
Kilde: www.webdoktor.dk