Tværfagligt tema om hjerte-kar problemer.

Liv&krop starter det nye år med et tværfagligt tema.

Sundheds- og lægemagasinet Liv&Krop starter det nye år med et helt nyt tværfagligt tema om hjerte-kar-sygdomme.

Det er magasinets intention, at forsøge at give flere tilgange til et bestemt tema.

Vi spiser godt i Danmark. Måske lidt for godt. Mange danskere får åreforkalkning af den fede danske husmandskost. Åreforkalkning skyldes, at fedt i form af kolesterol aflejres i væggen af pulsårerne. De senere år har der været meget fokus på den sunde mad, men mange mennesker spiser stadig alt for meget fedt. Det er det fedt, der overstiger anbefalingerne, der medfører uheldige bivirkninger som overvægt og hjerte-kar-sygdomme.

Kostomlægning

Hvad kan man gøre? Diætisten kan vejlede i omlægning af kosten. En kost, der sænker blodtrykket, kolesteroltallet og vægten, er ganske almindelig, sund mad, som alle bør spise. Både børn og voksne. Og kostvejledning betaler sig. Nyere medicinsk teknologivurdering viser, at hjælp fra en diætist kan få mennesker til at ændre kostvaner.

Motion

En ændring af spisevanerne er ikke eneste opskrift på at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Fysisk aktivitet og motion har også stor betydning. 30 minutters motion om dagen – mere skal der ikke til for at få en effekt. Hvis alle motionerede 30 minutter dagligt, ville mindst hver fjerde tilfælde af hjerte-kar-sygdomme kunne undgås. Fysioterapeuten giver gode råd om motion.

By-pass og ballonudvidelse

Men hvad så når skaden er sket? Medicin er ofte nødvendigt og godt, men sjældent tilstrækkeligt. Hjertespecialisten fortæller om By-pass operation og ballonudvidelse. Ballonudvidelser foretages der flere og flere af i Danmark. Det er et forholdsvist hurtigt, nemt og effektivt indgreb.

Psykiske følger

Ofte er man fokuseret på den fysiske side af sygdommen. Men mange patienter får en depression i forbindelse med en hjerte-kar-sygdom. Udenlandske undersøgelser peger på, at omkring 20% af hjertepatienterne lider af depression op til flere år efter. En depression vedrører ikke kun patienten selv, men også familie og omgangskreds. Psykologen skriver om psyken i forbindelse med en hjerte-kar-sygdom.

Andre årsager til blodpropper

Risiko for åreforkalkning og blodpropper stiger med alderen. Kost, motionsvaner, overvægt og rygning er alle faktorer, der spiller en rolle. Men der er også andre faktorer, der spiller ind, uden at der er tale om en hjerte-kar-sygdom. P-piller er årsag til blodpropper hos yngre kvinder. Men med de P-piller man bruger i dag, er risikoen meget lille, siger gynækologen. Graviditet er en anden årsag til blodpropper – men primært hos kvinder, der er særligt disponerede for blodprop i forvejen.

”Falske smerter”

En del mennesker tror, at de har fået en blodprop i hjertet, hvis de får voldsomme smerter i brystet. Men det er heldigvis ikke alle smertetilstande i brystet, der er forbundet med alvorlige sygdomme. I mange tilfælde stammer de ”falske smerter” fra musklerne, og det kan kiropraktoren hjælpe med.

Dette og meget mere kan du læse om den 28. januar.