Gentest ændrer ikke vores adfærd

Selv om en gentest afslører en risiko for en bestemt sygdom, fortsætter de fleste med at leve, som de plejer. Det er der ikke noget at sige til, mener medlem af Etisk Råd.

Det bliver muligt at teste vores gener for stadig flere sygdomme. I dag undersøges der mest for uhelbredelige sygdomme, som for eksempel Huntingtons Chorea, eller i forbindelse med fosterdiagnostik, men fremover kan det blive almindeligt også at teste for sygdomme, som kan forebygges. Man har allerede identificeret gener, som peger på en øget risiko for at få hjertesygdomme og kræft, for eksempel hvis man samtidig ryger. Men undersøgelser viser, at vi har svært ved at ændre adfærd, selv om vi får at vide, at vi har en genetisk risiko for at blive syge. Ikke blot kræver det motivation og tro på, at det nytter at ændre adfærd, men derudover også en tro på, at man selv er i stand til at gennemføre en ændring. Det skriver det lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Medlem af Etisk Råd, overlæge, dr.med. Ole Hartling, kan godt forstå, at det er svært at få os til at ændre levevis, selv om vi ved, at vi har en genetisk risiko.

"Man har ikke kunnet få mennesker til at ændre adfærd med de risikoprofiler, man i forvejen har kunnet lave i forbindelse med kost og rygning. Nu vejer det lidt tungere, at vi har fået generne med, men det får nok ikke nogen virkning over for disse store folkesygdomme, fordi de er bestemt af så mange andre forhold også," siger Ole Hartling.

Han mener, at det er i de færreste tilfælde, at man kan sige, at et gen er den direkte årsag til en sygdom, og netop den usikkerhed dækker de fleste sig ind under.

"Mennesket har - gudskelov, for mig at se - den lidt landsknægtagtige evne til at leve i håbet og ikke i pessimismen. Når ikke man ved noget med sikkerhed, kan man enten vinde i lotto, eller man kan tabe – men man regner med, at man vinder. Det er også derfor, at så mange ryger eller kører på motorcykel, selv om enhver ved, at det er farligt," siger Ole Hartling.

Han mener, at vi vil se flere genetiske undersøgelser i fremtiden, dels fordi der er et marked for det og penge i det, dels på grund af vores nysgerrighed. Han er dog ikke en varm fortaler for de mange gentests.

"Det vi gør, i tilsyneladende godt øjemed, ender med at blive en bekymringsindustri. Vi kender det allerede fra nogle sygdomme, hvor der er så stor en sandsynlighed for at blive syg, at man må anbefale screeninger. Men screeninger er en voldsom sygeliggørelse, der slæber mere skidt med sig, end det gavner," siger Ole Hartling, der mener, at jo mere vi fokuserer på sundhed, jo mere kommer vi til at tale om sygdom.