Nyheder

Ældres Livskvalitet kan forbedres

Kolesterolsænkende medicin kan rede liv

Ældres Livskvalitet kan forbedres markant. Ældre kan reducere risikoen for hjertesygdomme og hjertedød markant, hvis de får forebyggende behandling med kolesterolsænkende medicin, viser en ny undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet.

Undersøgelsen går under navnet PROSPER-studiet (Prospective Study of Pravastation in the Elderly at Risk), er netop blevet præsenteret på den amerikanske lægekongres i Chicago og dokumenterer for første gang, at ældre i aldersgruppen 70 – 80 år med hjertesygdom eller risiko herfor har stor fordel af forebyggende behandling med kolesterolsænkende medicin (pravastatin).

Ifølge dr.med. Jørgen Fischer Hansen fra kardiologisk klinik på Bispebjerg hospital, rummer den nye undersøgelse ny interessant viden, der har stor betydning for et betydeligt antal ældre.

Det er specielt følgende resultater, der har betydning: 1) Risikoen for hjertedød blev reduceret med 24 %, 2) Risikoen for en blodprop i hjertet blev reduceret med 19 %, 3) Behandlingen viste sig lige effektiv på kvinder og mænd.

PROPSPER-studiet er en såkaldt randomiseret, dobbelblindet undersøgelse, hvor 5.084 patienter deltog. Patienterne, der deltog var mellem 70 og 82 år og deltog alle i en periode på mellem 3 og 4 år. Alle patienter fik vejledning om kost og rygestop. Efter fire ugers observation blev patienterne randomiseret (udvalgt vilkårligt) til enten pravastatin behandling eller placebo (uvirksomme tabletter), hvorefter de blev fulgt i minimum 3 år. I hele perioden blev deltagerne undersøgt hver tredje måned af en læge.

Kilde: Bristol-Myers Squibb Pharmaceutical Group December 2002