Nobelprisen i medicin 2001
Nobelprisen i medicin 2001 blev delt mellem 3 forskere, der hver især har bidraget med afgørende ny viden om cellecyklusens molekylære motor.
Leland Hartwell har opdaget en ny genklasse, som kontrollerer cellecyklusen hos mennesker. Et af disse gener kaldet CDC28 spiller en vigtig rolle i forbindelse med opstart af en ny cellecyklus. Hartwell har også indført begrebet kontrolstation (checkpoint) og har etableret et nyt syn på cellernes cyklus.
Paul Nurse identificerede en af nøglekomponenterne i kontrollen af cellecyklusen kaldet CDK ved hjælp af genetiske og molekylære metoder. Nurse har bevist, at CDK har bevaret sin funktion på trods af evolutionen. CDK driver cellecyklusen ved at kemisk at påvirke forskellige proteiner.
Tim Hunt har opdaget et protein, som regulerer CDK´s funktion og han har navngivet dette protein cyklin. Hunt har bevist, at cyklin nedbrydes i samspil med celledelingen – en funktion som har vist sig at være afgørende for kontrollen af cellecyklusen.
Kilde: Ugeskrift for læger dec. 2001