Nyheder

Nye regler for behandling af barnløshed.

I forbindelse med revideringen af ”befrugtningsloven” overvejer Folketinget at følge Det Etiske Råds anbefaling.

I forbindelse med revideringen af ”befrugtningsloven” overvejer Folketinget at følge Det Etiske Råds anbefaling, at der ved behandling for barnløshed, som hovedregel kun bør oplægges ét æg i kvindens livmoder, vel at mærke hvis hun på forhånd betragter en tvillingegraviditet som uønsket.

Situationen vil nok være sjælden, idet flertallet af kvinder i behandling mod barnløshed vil ønske de bedst mulige chancer for at opnå graviditet og ikke alene acceptere, men oven i købet være taknemlige for at få tvillinger.

Anbefalingen fra Etisk Råd hviler på, at det anses for etisk uacceptabelt at bringe fostre til eksistens med en bevidsthed om, at et eller flere derefter skal tilintetgøres. Det Etiske Råd lagde også vægt på, at en tvillingegraviditet, i modsætning til en graviditet med tre eller flere fostre, ikke i sig selv indebærer en sådan helbredsrisiko for kvinden og fostrene, at det kan begrunde en fosterreduktion, skriver Ugeskrift for Læger i deres seneste nummer.

Fertilitetsbranchen, som Jakob Ingerslev kalder det i Ugeskrift for Læger, misbilliger alligevel den anbefaling, at der ikke i alle tilfælde kan oplægges mere end ét æg. Det nævnes fra flere sider, at kvindens mulighed for at blive gravid så vil mindskes. I øvrigt fremhæves det, at behov for fosterreduktion vil være sjælden og ved tvillingegraviditet nærmest ikke forekommende.

Men selv om det ikke forekommer eller er sjældent, fremføres følgende argument, blandt andre af Jakob Ingerslev ”Hvorfor er det legalt at afbryde en normal graviditet, men angribeligt at foretage fosterreduktion i de tilfælde, hvor der er tvillinger? Der er i princippet ikke forskel – man slår et liv ihjel. For mig at se er der ikke en moralsk forskel, medmindre muligheden for fosterreduktion misbruges”.

Jakob Ingerslev fortsætter ”Jeg kan ikke se, hvorfor der skal gives særskilte begrundelser og gælde en særskilt moral for fosterreduktion, når man i øvrigt kan vælge spontan abort inden 12. uge. Vi har her i landet den grundholdning, at det er kvindens eget valg, om hun vil have abort frem til 12. uge”.

Denne argumentation kan forekomme så selvfølgelig, at det i sig selv virker overbevisende. Nu er det ikke sådan, at det ikke har strejfet medlemmerne af Det Etiske Råd, at man kan gøre den sammenligning. Tværtimod, den ligger lige for, og netop derfor har der været grund til at se nærmere på den.

De fleste er vist enige om, at vedtagelsen af loven om fri adgang til provokeret abort inden 12. svangerskabsuge var et valg i et dilemma, et valg mellem to onder: det uønskede svangerskab og at tage et fosters liv. Ingen af de to muligheder er lykkelige. Men i dette valg vægter man i lovgivningen kvindens selvbestemmelse over egen krop højere end fosterets liv.

Selvbestemmelsen rækker ifølge abortloven så vidt, at kvinden kan vælge (forlange), at indgrebet udføres. I alle andre sammenhænge består den habile patients selvbestemmelse i, at patienten kan fravælge en behandling, indgreb osv., også selv om den er livsreddende.

Herved er den autonomi, abortloven giver hjemmel til, noget særligt

Kvinden har krav på, at en læge udfører abortindgrebet, alene fordi hun vælger det. (Den enkelte læge kan dog nægte at foretage abort).

En kvinde der venter tvillinger – eksempelvis efter behandling for uønsket barnløshed – men som kun vil være mor til ét barn, er ikke en kvinde med en uønsket graviditet, som omfattes af abortloven. Det betyder, at kvinden ikke med henvisning til sin selvbestemmelse kan forlange, at der skal udføres fosterreduktion, og lægen har ikke lovhjemmel til at gøre det, selv om det også kaldes ”selektiv abort”.

I den etiske argumentation kan man ikke blot henvise til juraen på et bestemt felt – abortloven – for at forsvare, at man så også kan tage liv i andre situationer, der synes at være sammenlignelige. Det er velkendt, at kvantitativt mere af det samme kan gøre en kvalitativ forskel, det gælder også i etiske spørgsmål. Tænk på, at ”der er i princippet ikke forskel – man slår et liv ihjel”, sammenholdt med grundholdningen om kvindens eget valg måske så også kunne berettige til f.eks. at fordrive pigefosteret af et tvillingepar.

At det er gjort lovligt at foretage svangerskabsafbrydelse inden 12. uge, beror på et valg i et vanskeligt dilemma og betyder ikke, at det inden for den tidsramme er blevet etisk acceptabelt at tilintetgøre et foster.

Kilde: Fosterreduktion, redegørelse. Det Etiske Råd, København, 2000.

Ugeskr læger nr. 23, juli 2001