Nyheder

HIV-medicin resistens

Stadig flere resistente overfor HIV-medicin

En ny stor undersøgelse viser, at stadig flere personer der er inficeret med HIV-virus, bliver resistente overfor de nyudviklede HIV-mediciner rundt om i verden.

Lederen af undersøgelsen dr.med. Susan Little fra universitet California i San Diego siger: ”den nye undersøgelse er udført som en lille nationale undersøgelse i USA. Årsagen til undersøgelsen er et ønske om, at kunne vælge den mest effektive behandling”.

Undersøgelsen blev udført i perioden fra 1995 – 1998, hvor 3,4% af 377 hvide mænd der var smittet med HIV udviklede resistens mod mindst én HIV-medicinsk behandling. I perioden fra 1999 – 2000 havde 12,4% af den samme kontrolgruppe udviklet HIV-resistens.

I samme periode steg HIV-celleforandringerne hos de smittede fra 8% til 23% forårsaget af HIV-resistent medicinsk behandling.

De nye resultater betyder,at hver femte hivsmittede person ikke kan behandles effektiv med de nuværende kendte medikamenter. Personer som bliver smittet med HIV, har udsigt til færrer og dårligere behandlinger, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Medicinsk behandling af HIV tager længere tid, når man har udviklet HIV-resistens og i værste fald virker behandlingen ikke. Hvis lægerne i fremtiden bliver klar over, at en patient har udviklet HIV-resistens, bliver det helt afgørende, at udvælge den helt rigtige behandling første gang!

Susan Littel er tilhænger af en ny undersøgelsesmodel, hvor alle HIV-smittede tilbydes en undersøgelse for HIV-resistens for at understøtte den valgte behandling.

En anden meget væsentlig faktor er udvikling af behandlingsvenlig HIV-medicin med færre bivirkninger og bedre effekt, der kan sikre, at patienterne gennemfører deres behandling som foreskrevet.

De mange forskellige kombinationsbehandlinger som tilbydes HIV-smitttede medfører, at patienten dagligt skal spise et meget stort antal piller. Når patienten ikke følger behandlingen eller helt undlader at spise de ordinerede piller, kan det påvirke HIV-cellernes struktur og der sker en såkaldt celleforandring.

Susan Little slutter af med at sige: ”medicinsk behandling af HIV bør kun foretages af HIV-specialister, som er i stand til at foretage den helt rigtige medicinske ordinering og dermed minimere risikoen for at udvikle HIV-resistens”.

Kilde: The New England Journal of Medicine, 2002; nr. 347