At tage Ecstasy er at spille russisk roulette med sit liv.

Indholdet af ecstasytabletter og andre designerdrugs varierer meget både i stoftype og stofmængde. Det gør, at det er umuligt for brugeren at vide, hvilke tabletter der er mest farlige.

En ny undersøgelse af lic.pharm. Kirsten Wiese Simonsen og lic.pharm Elisabet Kaa, retskemisk Institut, Aarhus Universitet, har skrevet en artikel i Ugeskrift for Læger der dokumenterer, at ecstasytabletternes indhold af virksomt stof er meget varierende. Således varierede tabletter med rent ecstasy med et indhold fra 10 mg til 170 mg og amfetamintabletter fra 2 mg til 60 mg. Denne store variation var det ikke muligt at identificere ud fra tabletternes form, udseende eller logo. Undersøgelsen bygger på analyse af indbragte partier af tabletter fra 80% af politikredsene i Jylland; i antal svarende til mere end 2000 tabletter. Undersøgelsen dokumenterer desuden, at der ikke er spor af hverken heroin, kokain, metadon eller rottegift i tabletterne. Undersøgelsen kan således klart tilbagevise de påstande og spekulationer der tidligere har været bragt frem med store overskrifter i den mediestorm om ecstasy, der blæste for et lille års tid siden.

”Når de unge indtager en ecstasy tablet, så har de ingen mulighed for at vide hvilket stof tabletten indeholder, og hvor meget stofmængden er. Hvis brugeren er vant til at bruge tabletter med et indhold på 20 mg ecstasy og i stedet får tabletter med et indhold på 120 mg, så kan det være livsfarligt for dem, hvis de tager det samme antal, som de plejer. Problemet er også, at tabletter med det samme logo indeholder forskellig mængde og forskellig type aktivt stof”, siger Kirsten Wiese Simonsen. Som bruger kan man altså ikke være sikker på tabletternes indhold, ej heller når man holder sig til samme tabletlogo som fx Mitsubishi, Lyn eller Ferrari. De meget omtalte Mitsubishitabletter indeholdt således alle ecstasy, men mængden af ecstasy varierede fra 55 mg pr. tablet til 170 mg.

Undersøgelsen viser, at ecstasy eller Methylendioxymetamphetamin, har været det dominerende stof i de konfiskerede tabletter på det illegale marked siden 1995, sammen med amfetamin. I 1999 var hyppigheden af påvist ecstasy i illegale tabletter 72% og 25% for amfetamin. Andre designerstoffer har også været påvist, men er gledet ud af markedet igen, hvilket Kirsten Wiese Simonsen og Elisabeth Kaa ser som, at der foregår en hvis eksperimentering blandt producenterne bl.a. med henblik på at undersøge, hvilke stoffer der kan forstærke den euforiserende virkning eller supplere denne. Således giver stoffet 2-CB hallucinationer, der fremmer den seksuelle lyst og øger sanseoplevelser. Det bruges også til at supplere ecstasy’s virkning, idet denne aftager ved længere tids brug, men hvis 2-CB indtages kort tid efter indtagelse af ecstasy, så kan en forstærket virkning opnås. Stoffer 2-CB er pt. ikke omfattet af hverken lovgivningen i Danmark eller af FN’s forbudsliste. Variationen i tabletternes indhold kan også forklares udfra hvilke ”råvarer” producenterne har til rådighed, ligesom undersøgelsens resultater tyder på, at for nogle af tabletterne med et blandet indhold af aktive stoffer, har producenten skrabet restmaterialer sammen.

”Vi har ikke påvist morfin eller heroin i de tabletter vi har undersøgt, og det er også i overensstemmelse med internationale undersøgelser, siger Elisabeth Kaa. Ekstra Bladet fik sidste år under mediestormen foretaget en analyse af nogle ecsatsytabletter, på Hvidovre Hospital. Denne viste, at 35 ud af 39 tabletter havde spor af morfinlignende stoffer. Men det skyldes angiveligt forurening fra fx Paracetamol, der måske har ligget sammen med de indsamlede piller, eller falsk positive resultater. Desuden blev der kun foretaget en screening af indholdet af tabletterne og ikke en analyse af prøverne bagefter. Ifølge Lisbeth Kaa kæver det både flere analyser samt solid faglig erfaring at påvise indholdet af forskellige stoffer i disse tabletter. Således deltager Retskemisk afdeling i sammenlignende kvalitetsundersøgelser med internationale afdelinger.