Nyheder

Blokader mod rygsmerter virker ikke.

Smertebehandling vha blokadeindsprøjtninger virker tilsyneladende ikke?

Meget tyder på, at brugen af smertestillende blokader (nerveblokering) til patienter med smerter i den nedre del af ryggen, ikke reducerer smerten som forventet og ej heller medfører en bedring af humøret eller nedsætter forbruget af smertestillende medikamenter.

Smerteblokering har typisk været anbefalet i tilfælde af akut opstået og kronisk rygsmerter i den nederste del af ryggen og lænden. Langtidsstudier af disse blokader er skræmmende ifølge amerikanske forskere fra Siskin hospitalet for fysisk rehabilitering i Tennessee USA.

Professor dr.med. Steven Sanders, der er leder af forskningsafdelingen på Siskin hospitalet ønskede at undersøge den reelle effekt af denne type smertebehandling. Undersøgelsen blev gennemført ved at undersøge to forskellige patientgrupper, der begge led af rygsmerter. Den ene gruppe havde modtaget smerteblokader, mens den anden gruppe ikke fik blokadebehandlinger.

Blokaderne kaldes også sympatisk nervebehandling fordi indsprøjtningerne gives i området omkring de sympatiske nerver i den nederste del af ryggen. De fleste af disse medikamenter indeholder lokal smertestillende stoffer.

Begge grupper af patienter havde samme behandlingsplan bortset fra brugen af smerteblokader, der indeholdt fysioterapi tre gange om ugen, lægekonsultation 2 gange ugentligt samt en fysiologisk undersøgelse efter 6 uger og igen efter 6 måneder. Den patientgruppe der modtog blokader fik alle mellem 3 og 6 indsprøjtninger (alle andre parametre som fx alder, køn, smertelængden mv. var identisk i de to grupper).

Resultaterne efter 6 måneders behandling viste, at den patientgruppe der havde modtaget smerteblokader ikke havde færre smerter end gruppen, der ikke havde modtaget blokader.

Den største forskel mellem de to patientgrupper, var prisen for selve behandlingen, der var væsentlig dyre for dem der fik smerteblokader!

Behandlingen påførte patienterne en masse unødige smerter pga. indsprøjtningerne samt store ekstra økonomiske omkostninger, men de formindskede ikke rygesmerterne.

Kilde: ReutersHealth Medical News, 2002-08-25