Nyheder

AIDS vaccine testes i 2. fase.

Nye vacciner virker lovende

Forskere fra England oplyser overfor Reuters, at to forskellige AIDS vacciner, der begge har bestået de indledende forsøg, nu er klar til at blive testet på frivillige britiske patienter i 2. fase af et større internationalt klinisk forskningsprojekt.

Den ene vaccine er udviklet udfra en ren DNA formular, mens den anden er konstrueret udfra en svag virus. De to vacciner bliver testet som en kombinationsvaccine i samarbejde mellem det internationale amerikanske laboratorium Internatonal AIDS Vaccine Initiative (IAVI), Kenyas AIDS vaccine center og det britiske Medical Research Council.

Først fase af forsøget blev gennemført i august 2000. Resultaterne var tilfredsstillende og viste ingen alvorlige bivirkninger hos de 26 frivillige i den første forsøgsgruppe. Vaccinerne fremprovokerede antivirus T-celler, der reagerede som forventet!

Lederen af forskningsteamet professor Seth Berkely siger til Reuters ”De første resultater ser lovende ud og er tilstrækkelig gode til, at vi nu vil gå videre til 2. fase”.

IAVI oplyser, at de nye forsøg snart vil gå i gang på Imperial College of Science i Oxford i England.

”Såfremt resultaterne i 2. fase er gode, vil vi derefter hurtigt bevæge os videre til en større testgruppe i 3. fase, der kan forventes afsluttet om ca. 2 – 2½ år fra nu” fortsætter Berkeley.

Undersøgelserne blev påbegyndt i Kenya i marts 2001 og forventes afsluttet sidst på året. Vaccinerne er specielt designet til at beskytte mod den mest dominerende form for HIV version A i Østafrika.

De fleste vaccine der er blevet udviklet indtil nu, er designet til at beskytte mod HIV version B, der er den mest udbredte HIV form i den industrialiserede verden.

Kilde: Reuters april 2002