Amning nedsætter risikoen for brystkræft.
Kvinder der ammer deres børn i mindst et år, har nedsat risiko for at udvikle brystkræft.
Ifølge en netop offentliggjort forskningsrapport fra Yale-universitet i USA, har mødre der ammer deres børn i minimum et år nedsat risiko for senere at udvikle brystkræft. Undersøgelserne tyder på, at risikoen for brystkræft, kan reduceres med helt op til 50% i forhold til kvinder, der aldrig har ammet deres børn, fastslår rapporten.
Professor Dr. Med. Tongzhang Zheng, associeret professor ved det medicinske fakultets epidemiafdeling på Yale University udtaler ”Jeg anbefaler på det kraftigste nybagte mødre til at amme deres nyfødte børn – det er i deres egen interesse”
Zheng og hans kollegaer har foretaget en sammenligning af 500 kvinder, der alle for nyligt har fået stillet diagnosen brystkræft. Denne gruppe kvinder blev sammenlignet med en tilsvarende gruppe, der ikke lider af brystkræft. Begge grupper befinder sig i samme aldersgruppe og lever i samme område i USA.
Undersøgelsen viste at, kvinder der har født mere end tre børn eller har ammet deres førstefødte barn i mere end 13 måneder, kun har halvt så stor risiko for at udvikle brystkræft, sammenlignet med mødre der aldrig har ammet deres børn.
Amning er en ny faktor, der kan medvirke til at forbygge udvikling af brystkræft, som kvinder selv har indflydelse på fremgår det af juniudgaven af det ansete lægetidsskrift British Journal of Cancer. Professor Zeng understreger dog, at der kan være kulturelle forskelle, der kan gøre det vanskeligere for kvinder i den vestlige del af verden, at indpasse amning sammenlignet med f.eks. Asien og Afrika. Dette skyldes blandt andet den forskellige livsstil, hvor mange kvinder i vesten har svært ved at få indpasset amning af deres børn i hverdagen, selvom de måske ønsker det.
Professor Zeng har for nylig offentliggjort en anden lignende undersøgelse af kinesiske kvinder. Denne undersøgelse peger på, at kinesiske kvinder der ammer deres børn i mere end 2 år, kun har halvt så stor risiko for at udvikle brystkræft, som de kvinder der har ammet deres børn i mindre end 6 måneder.
”I Kina kan mødre gå hjemme i op til et år efter fødslen med betalt social sikkerhed modsat mange Vesteuropæiske samfund, hvor kvinderne hurtigt er tilbage på arbejdsmarkedet. Det medfører, at kvinderne generelt ammer deres børn i kortere tid” siger professor Zeng.
Flere forskere mener, at årsagen til at amning beskytter kvinder mod at udvikle brystkræft skyldes, at amning undertrykker menstruations periodernes hormonale udsving eller fjerne toksiner (giftstoffer) fra brysterne. ”Hvis dette er tilfældet, vil kvinder der malker deres modermælk efter graviditeten, sandsynligvis kunne opnå den samme beskyttelse mod brystkræft” understreger Zeng.
Kilde: Reuters Health, 21. juni 2001 / British Journal of Cancer 2001;84:1472-1476