Skæv fordeling af fede børn

Børn i familier med lav uddannelse og lav indkomst har størst risiko for at udvikle fedme.

Siden midten af 1980’erne er der sket en fordobling i antallet af fede børn. Dengang sad der et til to fede børn i hver skoleklasse. I dag er der tre til fire, og samtidig er de blevet federe. Men der er en skæv fordeling, for både danske og udenlandske undersøgelser viser, at børn har dobbelt så stor risiko for at udvikle fedme, når deres forældre har lav uddannelse og lav indkomst, i forhold til børn, hvor forældrene har længere uddannelse.

”Det kan både skyldes, at det er dyrere at købe for eksempel oksekød med lav fedtprocent, og at børn i de familier bevæger sig mindre,” siger siger læge, ph.d. Niels Wedderkopp, Odense Universitetshospital.

Ugeskrift for Læger bringer i denne uge hans artikel om fedme blandt børn, som han har lavet i samarbejde med cand.scient. Lars Bo Andersen, læge Henrik Steen Hansen og bach.scient. Karsten Froberg. Her nævner de flere livsstilssygdomme, nedsat livskvalitet og livslængde som en konsekvens for en stigende andel af befolkningen, hvis udviklingen fortsætter.

Artiklen bygger på undersøgelser af 8-10-årige skolebørn i Odense i 1985-1986, og i 1997-1998, hvor Niels Wedderkopp i forbindelse med sin ph.d.-afhandling undersøgte flere end 1.000 børn og unge i 3. og 9. klasse.

Niels Wedderkopp ser gerne, at kommunerne gør en større indsats for at forebygge problemerne. De fleste steder bliver børnene kun undersøgt i 1. klasse, og når de går ud af skolen.

”Der mangler en systematiseret ordning, hvor man går ind og rådgiver familien i stedet for kun at rådgive barnet. Ved at få ændret forældrenes kostvaner og aktivitetsniveau, vil man kunne ændre børnenes adfærd på langt sigt,” siger Niels Wedderkopp.

Et team, bestående af en diætist, en sundhedsplejerske og en skolesygeplejerske, kunne stå for rådgivningen, men spørgsmålet er, om rådgivningen skal ske, også før børnene når til skolealderen.

” I de familier, hvor man kan se en risiko for fedme, allerede når børnene er helt små, kunne man godt sætte ind noget før via sundhedsplejersken,” siger Niels Wedderkop, der mener, at det kunne være en god ide at undersøge børnene allerede i børnehaven.

Endnu en måde at forebygge på, var at ændre børnehaverne.

”Stod det til mig, skulle alle børnehaver laves om til skov- eller idrætsbørnehaver. Her bevæger børnene sig mere, så de ikke bliver tykke, og de får en bedre motorik, end de gør i en almindelig børnehave,” siger lægen, der har aflagt sin ph.d.-afhandling ved Institut for Idræt og Biomekanik, Odense Universitet.

Kilde: Ugeskrift for Læger, 163/21, 21. maj 2001, 2907-2912.