Rygere har problemer med ansigtsløftninger.

Mange amerikanske rygere svært ved at finde en plastikkirurg, der er parat til at foretage en ansigtsløftning.

Ifølge det seneste nummer af det amerikanske lægetidsskrift Plastic and Reconstructive Surgery, har mange amerikanske rygere svært ved at finde en plastikkirurg, der er parat til at foretage en ansigtsløftning på dem. Forskere i USA har netop afsluttet en større undersøgelse om dette problem.

Nikotin, carbonmonoxid samt mere end 3.000 andre skadelige stoffer som findes i tobak, er kendt for at have en skadelig virkning på hjerte, lunger og immunforsvar, hvorfor rygere har en forhøjet risiko for sår problemer efter en plastikoperation.

Lederen af undersøgelsen dr.med. Rod. J. Rohrich fra Texas Southwestern Medical Center i Dallas fastslår ”sårhelingsproblemer på grund af rygning forværrer det kosmetiske resultat betydeligt i forbindelse med f.eks. en ansigtsløftning”.

Rohrich og hans kollegaer foretog en omfattende undersøgelse blandt 955 kirurger, der alle var medlem af det amerikanske forbund for æstetisk plastikkirurgi.

Næsten alle de undersøgte kirurger foretager kun visse former for plastikoperationer på patienter, der i forvejen ryger og næsten halvdelen af de forespurgte læger oplyste, at de aldrig foretager plastikkirurgiske hudoperationer på patienter, der ryger.

88% af de adspurgte læger oplyste, at de var villige til at foretage næseplastikkirurgi, læbeoperationer og brystoperationer på rygere, mens kun 4 ud af 10 læger var parat til at foretage egentlige ansigtsløftninger på rygerne.

62% af lægerne har fastsat regler for hvor meget en patient maksimalt må ryge forud for en plastikoperation. Disse læger oplyste, at deres patienter maksimalt må ryge en halv pakke cigaretter pr. dag. 7 ud af 10 læger oplyste at de ville aflyse en operation, hvis de fik mistanke til, at patienten alligevel ryger, mens mindre end 20% af lægerne benytter en nikotintest forud for operationen.

En del læger forlanger, at deres patienter helt skal kvitte rygningen 2 – 4 uger forud for operationen.

Kilde: Plastic and Reconstructive Surgey 2002; 109: 350-355