Forsøg med mennesker.

Helsinki-deklarationen er lægernes etiske grundlag for at udføre lægevidenskabelige forsøg med mennesker.

Helsinki-deklarationen er lægernes etiske grundlag for at udføre lægevidenskabelige forsøg med mennesker. Den første version af dette regelsæt blev vedtaget i 1964 og havde direkte relation til, hvorledes læger i nazistisk tjeneste havde udført forsøg og eksperimenter på mennesker under Den 2. Verdenskrig. I forbindelse med Nürnberg-processerne blev læger og videnskabsmænd anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.

Verdenslægeorganisationen, WMA, har for nylig revideret regelsættet. Der var lagt på til flere store ændringer fra amerikansk side, men resultatet blev kun mindre justeringer. Fra amerikansk side var det blevet foreslået, at det i fremtiden blev muligt at teste et nyt medicin op mod en placebo behandling (”snyde behandling”) eller ingen behandling. Amerikanerne ønskede mulighed for, at afprøvning af nye lægemidler skulle sammenlignes med den behandling, der var praktisk mulig i det pågældende land. Hensigten var, at det blev praktisk muligt at gennemføre undersøgelser i fx u-lande mod sygdomme som AIDS, hvor landene i dag ikke har råd til den nødvendige medicin.

Verdenslægeorganisationen, WMA sagde nej til disse ændringer. Ny medicin skal fortsat testes og sammenlignes med den bedst kendte medicin. Det blev endvidere understreget, at alle økonomiske og kommercielle interesser skal være helt klare for deltagerne i medicinske forsøg og for myndighederne.

Det helt grundlæggende princip i de internationale lægeetiske principper – at der skal være fuld respekt for det enkelte menneske – forblev også uændret.