Nyheder

Aspirin mod kemo bivirkninger.

Salicylsyre er godt for mange ting...

Aspirin har som bekendt mange fordele. Nu lader det til, at der kan føjes endnu en fordel til denne liste af positive virkninger. Nye dyreforsøg har vist, at dette smertestillende medikament, meget vel kan have en dæmpende effekt på nogle af de mange bivirkninger fra kræftmedicinen Cisplation, der benyttes i forbindelse med kemoterapi.

I forsøg med rotter og mus har forskerne opdaget, at behandling med salicylsyre reducerede høre- og nyreskader hos dyr, som også var i behandling med medikamentet Cisplation.

Nedsat hørelse og nyreskader er kendt bivirkninger, hos mennesker der er i kemoterapi mod kræft og som behandles med Cisplation. Spørgsmålet er nu om de erfaringer, man har gjort med dyrene også kan overføres til mennesker?

Ifølge seniorforsker Dr.med. Geming Li fra Alerbt Einstein College of Medicin i bydelen Bronx i New York vil det muligvis kunne betyde, at netop aspirin vil kunne bruges til at dæmpe nogle af de mange bivirkninger, som er kendt i forbindelse med behandling af kræft.

Forskerne studerede rotter som alle havde fået implanteret brystkræftceller, for at vurderer om stoffet salicylsyre kombineret med Cisplation havde en negativ eller positiv effekt som kræftbehandlingsmiddel?

Denne tilsyneladende nye effekt hos aspirin er meget positiv og en potentielt stærk egenskab ved dette medikament, som utvivlsomt vil blive udnyttet kommercielt og i sidste ende komme patienterne til gode, siger Geming Li.

Salicylsyre har således rigtig mange positive egenskaber som f.eks. smertestillende middel, blodfortyndende middel og betændelseshæmmende middel.

Kilde: Laboratory Investigation 2002; 82:585-596