Ja tak til behandling for brystkræft

Det er en myte, at kvinder fravælger behandling, når de får konstateret brystkræft. En gruppe læger fandt kun få ubehandlede.

”Vi har prøvet at finde en gruppe, som slet ingen behandling har fået for deres brystkræft, men det har vi haft svært ved at finde,” fortæller læge Michael Andersson om den undersøgelse, som offentliggøres i Ugeskrift for Læger i denne uge.

Kun meget få kvinder siger nej tak til behandling i det etablerede sundhedsvæsen, når de har fået stillet diagnosen brystkræft. Ud af 49.058 kvinder, der alle havde fået konstateret brystkræft i årene 1978 til 1995, fravalgte kun 17 behandling uden bestemt grund. 77 andre modtog ikke behandling, enten på grund af anden alvorlig sygdom eller høj alder.

Lægerne Lise H. Christensen, Michael Andersson og Hans Henrik Storm ønskede at undersøge, hvilken behandling de kvinder havde fået, som Cancerregisteret havde opført under ingen eller kun lindrende behandling. Samtidig ville de se, om det var muligt at lave en analyse af overlevelsen for de kvinder. Men en sådan analyse vil ikke være meningsfuld at foretage ud fra tallene, konkluderer de tre læger i Ugeskriftet. Ud af de 17 kvinder er de ni døde, de fem fik fjernet svulsten ved vævsprøvetagningen, og de sidste tre lever med svulsten.

At så få fravælger behandling, overrasker ikke Michael Andersson, for undersøgelsen er udelukkende baseret på data fra Cancerregisteret, og de personer, der står opført der, er allerede i kontakt med sundhedsvæsenet. De har fået stillet en diagnose af en læge. I registreret noteres kun behandlingen på det tidspunkt, hvor sygdommen bliver opdaget. Dataene er sammenholdt med data fra den danske brystkræft-gruppe, DBCG-registeret. Man har dog også set hospitalsjournaler på dem, som ingen behandling har fået.

”Teoretisk set kan man godt forestille sig, at nogle kvinder vælger helt at undgå at komme i kontakt med sundhedsvæsenet, og de vil jo ikke være med i vores undersøgelse,” siger Michael Andersson

Næsten alle kvinder, der bliver opereret for brystkræft i dag, bliver anbefalet en form for efterbehandling med strålebehandling, kemoterapi osv., men undersøgelsen fortæller ikke, hvor mange der fravælger den behandling.

”Mit indtryk fra hverdagen er, at det drejer sig om meget få,” siger Michael Andersson.

Undersøgelsen fortæller, at mellem 30 og 50 procent af kvinderne modtager alternativ behandling samtidig med eller efter, at de er behandlet i sundhedsvæsenet.

”Vi ved, at utroligt mange modtager supplerende eller alternativ behandling, hvad man nu vælger at kalde det,” siger Michael Andersson, der dog ikke tror så meget på virkningen af de midler:

”Hvis der var noget, som man havde en logisk grund til at tro havde nogen effekt, så ville vi kaste os over det og undersøge det, fordi den etablerede behandling jo ikke er særlig tilfredsstillende i og med, at der dør omkring 1200 kvinder hvert år af brystkræft.”

Alligevel er der sket fremskridt i behandlingen igennem de seneste 20 år. Dødeligheden er faldet med en tredjedel for kvinder med brystkræft under 70 år, ligesom de nyeste beregninger tyder på forbedringer på grund af øget behandlingsindsats.

Kilde: Ugeskrift for Læger, 163/20, 14. maj, 2001, p. 2761 & p. 2774-2778.