Depression er fortsat tabu.

Depression er fortsat et tabu blandt mange, men noget tyder på, at der er ved at gå "hul på bylden".

Senest har de elektroniske medier rettet deres fokus mod denne folkesygdom, som i følger eksperter rammes af op mod 200.000 danskere hvert år.

Sundheds- og lægemagasinet bringer til januar et stort temanummer om den psykiske lidelse. Du kan også læse mere her på Webdoktor.dk under menupunktet "Fakta om sygdomme".

De vigtigste tegn på depression er :

· den nedtrykte stemning: patienten føler, at han har mistet hele sin energi og tabt enhver interesse for tilværelsen. Han er tilbøjelig til at trække sig tilbage fra sin familie og alt det, han plejer at være glad for, og det er meget vanskeligt for ham at klare almindelige arbejdsopgaver. Alt tegner sig gråt i gråt.

· det nedsatte tempo: patienten har svært ved koncentrere sig og ofte tænker og taler han meget langsomt. I nogle tilfælde kan langsomheden blive så udtalt, at patienten går helt i stå og ligger tavs og ubevægelig i sin seng.( Det modsatte kan dog også forekomme, nemlig at den deprimerede patient bliver anspændt og går uroligt og hændervridende rundt uden at kunne finde hvile nogen steder.)

· selvbebrejdelser og skyldfølelse forekommer ofte. Patienten prøver at finde årsagen til den aktuelle pinefulde tilstand, og han kommer så til at tænke på fejl og forsømmelser af den art, som ethvert menneske kender til i sit liv. For den deprimerede patient kan fortidens synder antage helt urimelige dimensioner: Han mener f.eks., at han skal pines nu, fordi han som barn rev vingerne af en flue. Han kan også få egentlige depressive vrangforestillinger , f.eks. at han har begået uhyggelige forbrydelser eller ødelagt verdens regnskove ved sit overforbrug.

· kropssymptomer, f.eks. i form af smerter eller forstyrrelser i fordøjelsen med tab af appetit, eventuelt vægttab og forstoppelse.

· angst og uro: patienten er ængstelig for fremtiden og sin families situation, og han spekulerer måske hele tiden på sine legemlige symptomer og kredser om sin frygt for ondartet sygdom. Den nedtrykte stemning kan give anledning til en egentlig hypokondri, hvor frygten for kropssymptomerne og deres betydning bliver det dominerende indhold i tilværelsen. Anspændthed og angst påvirker også nattesøvnen og giver anledning til indsovningsbesvær og tidlig opvågnen. I forbindelse hermed kan der forekomme en døgnvariation, hvor man oplever en stærk sygdomsfølelse i morgentimerne, men føler en vis lettelse op ad dagen.

· selvmordstanker. Hele tilstanden kan opleves så pinagtig, at patienten overvejer selvmord for at komme væk fra sine lidelser. Depressioner giver derfor ofte anledning til selvmordsforsøg eller gennemførte selvmord.

De omtalte tegn på depression kan forekomme i forskellige mønstre, og de kan være mere eller mindre fremtrædende. Man kan altså møde forskellige typer af depressioner, og patienterne kan være mere eller mindre syge.