Nyheder

Epilepsi er socialt betinget.

Nye undersøgelser peger på den sociale arv

Mennesker fra de laveste social lag lider oftere af epilepsi sammenlignet med deres genboer i de mest velhavende områder, viser en ny britisk rapport.

Resultatet af den seneste undersøgelse føjer endnu en sygdom til listen af sygdomme, der relateres til den sociale arv på lige fod med sygdomme som kræftog hjerte-kar-sygdomme.

En ud af 50 personer oplever epilepsi i løbet af deres liv og mindst 40 mio. mennesker verden over lider af sygdommen. Epilepsi skyldes elektromagnetiske forstyrrelser i hjernen, der udløser de epileptiske anfald.

Lederen af undersøgelsen professor Ley Sander fra neurologisk institut på University College i London siger: ” vi undersøgte antallet af nye registrerede tilfælde af epilepsi og sammenholdte disse med personernes social baggrund”.

Meget tyder på, at antallet af epileptiske anfald stiger i områder med sociale-, økonomisk- og familiære problemer. Denne tendens viste sig særlig tydelig, når lægerne alene fokuserede på nye tilfælde. Her var epilepsi 2,33 gange så udbredt hos de dårligst stillede.

Det er dog også værd at bemærke, at undersøgelsen viste en tydelig forskel i antallet af epileptiske anfald i centrum af London sammenlignet med landområderne. Her spiller mange andre faktorer ind, som fx adgangen til lægehjælp, lægernes måde at journaliserer på samt forskel i etnisk sammensætning.

Forskerne er temmelig sikre i deres konklusioner, som konkluderer, at der er en markant tendens til epilepsi blandt de socialt dårligst stillede, selvom man ser bort fra øvrige faktorer.

Det er fortsat uklart, hvorfor der er denne forskel ? Lægerne peger på flere problemer i forbindelse med fødsler, infektioner og andre former for sundhedsproblemer blandt den fattigste del af befolkningen.

Kilde: British Medical Journal 2002, 325: 1013-16