Nyheder

Kosttilskud svækker medicin

Kosttilskud i form af antioxidanter kan, ifølge Medscape, svække kolesterol-sænkende medicin.

Kosttilskud i form af antioxidanter kan, ifølge Medscape, svække kolesterol-sænkende medicin. Det er konklusionen af en undersøgelse, hvor 150 mennesker, med hjertekarsygdom og forhøjet kolesteroltal, blev behandlet med både kolesterolsænkende medicin og antioxidanter som kosttilskud.

Kombination af kolesterolsænkende medicin og antioxidanter fik mængden af det såkaldte gode kolesterol, HDL2, til at stige mindre og dermed reducere den beskyttende virkning. Ved kombinationsbehandlingen steg HDL2 med 15%, hvorimod HDL2 steg med hele 60% hos dem, der ikke fik behandlingen kombineret med antioxidanter. Derved opnåede de den bedste beskyttelse.

Professor Lewis Kuller, University of Pittsburgh, Pennsylvania, peger på, at der mangler undersøgelse af, om det er godt at tage antioxidanter som kosttilskud, for at virke som beskyttere mod hjerte-karsygdomme.

Det er vist, at en kost, der er rig på antioxidanter, har en sammenhæng med lav risiko for hjertekarsygdomme – men det er ikke det samme som, at det er vist, at der er positiv effekt af antioxidanter som tilskud ud over den naturlige kost. Nærværende undersøgelse viser da også en skadelig effekt ved det ekstra tilskud.

Azygos