Nyheder

Sund livsstil også for ældre.

Det er aldrig for sent for ældre...

Selv når alderen er fremskreden blandt både mænd og kvinder, har motion og en sund livsstil uden cigaretter en betydelige forbyggende effekt på den almene sundhedstilstand hos ældre mennesker.

En ny undersøgelse af ældre medborgeres livsstil i USA viser, at navnlig den daglige motion har en betydelig betydning for den generelle sundhed herunder fravær af forskellige former for livsstilssygdomme.

Dr. Med. Eva Kahana fra Cleveland University i staten Ohio har netop offentliggjort en ny større undersøgelse i tidsskriftet The Journal of Psycosomatic Medicin i USA.

I en periode på mere end 8 år observerede forskerne 357 ældre mennesker, der alle var velfungerende både psykisk og fysisk. Gennemsnitsalderen for gruppen var 78 år. Undersøgelsen viste, at med tiden falder den almene sundhedstilstand hos ældre mennesker, men øget motion og en sundere livsstil uden cigaretter, begrænset indtagelse af alkohol og grønne kostvaner medføre, at denne kurve udskydes og disse ældre oplever en mere kvalitativ livsstil.

Specielt motion bliver i undersøgelsen sat i direkte forbindelse med lavere dødelig blandt de ældre, men den sundere livsstil påvirker også psykiske faktorer som et bedre humør og højere livsglæde.

Blandt personer der røg var dødeligheden mere end dobbelt så hø,j som blandt ikke rygerne. Tidligere rygere var også mere udsat, men dog langt mindre end de ældre der fortsat ryger.

Ifølge Eva Kahana og hendes kollegaer er den nye undersøgelse den første kliniske undersøgelse, der dokumenterer langtidseffekt og multi-effekten af en sundere livsstil blandt ældre mennesker selv højt op i alderdommen.

Personerne der medvirkede i undersøgelsen dyrkede generelt mere motion end gennemsnittet af ældre i USA, men alligevel mener forskerne, at undersøgelsen beviser, at det aldrig er for sent at dyrke motion, selvom man er kommet op i årene.

Kilde: Psycomatic Medicin 2002; 64: 382-394