Lægemangel svækker bedriftssundhedstjenesten

Lægers manglende interesse for og deltagelse i Bedriftssundhedstjenesten gør det vanskeligt at forbedre arbejdsmiljøet.

”I Bedriftssundhedstjenesten (BST) er der kun ansat 14 læger og antallet er nedadgående. De færreste BST-enheder har en læge, og stillinger bliver nedlagt, fordi det er umuligt at skaffe kvalificerede læger” udtaler speciallæge i arbejdsmedicin, Anders Ottar Jensen, BST Holbæk.

De kommende BST-enheder inden for sygehusvæsenet risikerer at stå svagt, hvis ikke det lykkes at tiltrække de rette læger til nogle af de i alt 60 stillinger inden for sygehus-BST, som efter planen skal træde i kraft pr. 1. oktober 2001.

”En slagkraftig BST skal have læger ansat, for de kan vurdere de mange lægelige specialers styrker og svagheder, trække informationer hjem og vurdere dem. Det er andre professioner ikke i samme grad kompetente til” understreger Anders Ottar Jensen.

Ifølge Anders Ottar Jensen er der flere årsager til, at der er så forholdsvis få læger i BST-systemet, og at de, som hænger i, er »halvgamle tudser, som mig selv«. ’

Arbejdet er kort og godt ikke meriterende. De unge ­ eller yngre ­ læger ser ikke BST-området som gyldent for karrieren, og forebyggelse har aldrig været lægers største interesse, mener Anders Ottar Jensen.

Han kan kun forestille sig en stilling i en BST som fuldtids og helst besat af en arbejdsmediciner. Derfor tager han afstand fra en hidtil hyppigt anvendt ansættelse i BST som almen mediciner på halv tid. Han har set for mange eksempler på, at de pågældende læger hurtigt har måttet sige farvel til jobbet i BST, fordi det ikke var foreneligt med en halvtidsstilling.

»Desværre sker det ofte, at lægerne beviser, at de ikke dur til jobbet. En deltidsstilling som BST-læge hænger ikke sammen med at skulle arbejde med andre dygtige folk, som er på fuld tid. Resultatet bliver, at lægerne holder op, og stillingerne bliver ikke besat igen. Lægerne har dermed gjort sig selv og arbejdet i BST en bjørnetjeneste«, udtaler Anders Ottar Jensen.

Læger er oven i købet sine steder upopulære, vurderer han. Det skyldes primært, at lægerne, fordi de er så fagligt stærke, har anfægtet ledelsens kompetence og dispositioner. Kombineret med højere lønninger end de øvrige kolleger i BST-systemet og førnævnte problem med deltidsstillingerne, taler det ifølge, Anders Ottar Jensen, imod lægerne. Han tilføjer dog, at han har et godt samarbejde med kolleger og ledelse i BST Holbæk.

En sidste årsag til, at læger ikke er en umistelig del af et BST-team, er, at der ifølge Anders Ottar Jensens oplysninger endnu ikke er lavet undersøgelser, der viser at BST har en direkte indflydelse på antallet af arbejdssbetingede lidelser og helbredsskader. De alt for få læger i BST-systemet kunne være en forklaring på, at der i givet fald ikke er sket et fald i de arbejdsbetingede lidelser og skader, mener Anders Ottar Jensen.

En BST-læges arbejdsopgave er fortrinsvis at forebygge skader og sygdomme. Det er Anders Ottar Jensens professionelle mission, og han kan se tilbage på mange udbytterige besøg på arbejdspladserne, men han beklager, at der ikke er større interesse for sagen blandt læger generelt.

»Vi er måske blevet endnu dårligere til at forebygge i al den tid, jeg har været læge. For eksempel er de stillingskategorier, hvor vi kunne lave forebyggende arbejde, skåret ned. Her tænker jeg ud over bedriftssundhedslæger på skolelæger, embedslæger og Arbejdstilsynet, hvor der stort set ikke er læger mere«.

Kilde: Ugeskr. For Læger, uge 31 2001