Nyheder

Det digitale sygehus vinder frem.

Syv ud af ti hospitaler benytter WWW

Stadig flere hospitaler rundt om i verden, har nu deres egen webside. Den seneste statistik viser, at der har været en stigning fra år 2000, hvor seks ud af ti hospitaler havde en hjemmeside til syv ud af ti hospitaler i år 2001. Oplysningerne stammer fra den amerikanske hospitalsorganisation i Chicago kaldet American Hospital Association (AHA).

USA er formentlig det land, hvor hospitalerne er længst fremme mht. til information til sine patienter. I staten New England har 83% af alle hospitaler egen webside på Internettet. Ikke overraskende er det typisk de større hospitaler, som er længst fremme, men i år 2001 havde de mindre hospitaler en generel fremgang på næsten 20 %, når det drejer sig om at bygge egne hjemmesider.

Undersøgelsen blev gennemført ved både at søge på nettet via søgemaskiner, hvor der blev forespurgt på specifikke web-adresser, kombineret med søgning via officielle kanaler.

Kilde: Ritzau november 2002