Ingen risiko for hjernesygdom ved vacciner

Vacciner indeholder gelantine i små mængder.

Det er lavet af kalvefostre fra områder uden

kogalskab.

Kogalskaben raser gennem Europa, og imens kan vi mennesker gå og blive nervøse for at få den frygtede hjernesygdom ”variant Creutzfeldt-Jakob sygdom”, hvis vi spiser noget, som indeholder smitte fra en syg ko. Ikke bare kødet på middagsbordet og i madpakken kan indeholde smitte. Vi hører også om, at der kan være smitte i for eksempel vacciner, hvor man bruger gelatine i fremstillingen. Men behøver vi at være bange for vacciner? Det spørgsmål har Webdoktor stillet Statens Serum Institut.

”Der er ingen risiko for at blive smittet med variant Creutzfeldt-Jakob sygdom gennem vaccine. For det første bruger vi serum fra kalvefostre, som har meget lav risiko for at indeholde smitte. For det andet kommer serumet fra Australien og New Zealand, hvor man aldrig har set kogalskab, og for det tredje bliver det brugt så tidligt i fremstillingen af vacciner, at det når at blive fortyndet mange gange og kun findes i ekstremt lav mængde i den færdige vaccine”, siger Niels Strandberg Pedersen, læge og administrerende direktør for Statens Serum Institut, til Webdoktor.

Variant Creutzfeldt-Jakob sygdom, der været kendt siden 1995, er endnu ikke set i Danmark, men i England er der konstateret 95 tilfælde, i Irland et og i Frankrig tre. Risikoen for at få sygdommen er dog meget lav.

”Vi vurderer, at risikoen er størst for de personer, som har opholdt sig i England mellem 1980 og 1996, og som dér har været udsat for smitte. I Norge, som minder om Danmark i indbyggertal og i antallet af nordmænd, der har opholdt sig i England, har man beregnet, at i alt to personer kan være smittet,” siger Niels Strandberg Pedersen.

For at være blevet smittet med variant Creutzfeldt-Jakob sygdom, skal man have spist kød fra kvæg med kogalskab. Det anses for at være den primære årsag. Det smittefarlige stof findes især i kranium, hjerne, rygmarv, øjne og mandler, og det er grunden til, at EU sidste år indførte nye slagtemetoder, så de dele af dyrene ikke når frem til forbrugerne.

Muligvis smitter variant Creutzfeldt-Jakob sygdom også ved blodtransfusion, men det er endnu kun set ved dyreeksperimenter.

Variant Creutzfeldt-Jakob sygdom rammer yngre mennesker i modsætning til den såkaldt klassisk Creutzfeldt-Jakob sygdom, som i de fleste tilfælde skyldes en mutation i generne. Gennemsnitsalderen for en patient med variant Creutzfeldt-Jakob er er 29 år, mens den ved CJD er 65 år. Ved begge sygdomme angribes nervebanerne i hjernen, og det ødelægger såvel personligheden som fysikken. Patienten bliver dement, stiv og ubevægelig og dør indenfor halvandet år, hurtigst ved Creutzfeldt-Jakob sygdom. Når hjernen bliver undersøgt efter patientens død, er den fyldt med huller ligesom en svamp.

Både Creutzfeldt-Jakob sygdom og variant Creutzfeldt-Jakob skyldes et proteinstof, et såkaldt prion, som er meget modstandsdygtigt over for både varmebehandling og kemiske stoffer.