Lovende medicin mod Alzheimers.

Forskere i USA har undersøgt personer med særlige genetiske mutationer, som er disponeret for sygdommen Alzheimers og har muligvis opdaget nye resultater, der kan forbedre den medicinske behandling af sygdommen.

Depoter i hjernecellerne, kaldet plaque, er hovedårsagen til Alzheimers sygdom. Flere genetiske mutationer der relaterer til Alzheimers er blevet identificeret og peger på et forhøjet niveau af amyloid-beta proteiner, som danner de såkaldte plaques.

I septemberudgaven af det amerikanske lægetidsskrift Nature Neuroscience offentliggøres en ny rapport udført af svenske læger. Dr.med. Lars Lannefelt fra Karolinska instituttet i Stockholm forklare i rapporten, at personer med en særlig form for Alzheimersrelateret genmutation rent faktisk oplevede et fald i niveauet af de skadelige amyloid-beta proteiner.

Lannefelt og hans kollegaer undersøgte denne særlige form for genmutation kaldet ”Artic”, som var kendt hos flere personer i Sverige. Til forskernes overraskelse viste det sig at netop personer med denne form for genmutation samtidig havde et meget lavt niveau af de skadelige amyloid-beta proteiner.

Yderligere undersøgelser har vist at de selv samme personer har et særligt højt niveau af såkaldte protonfibriller. Disse formationer af fibriller er det umiddelbare forstadium før udviklingen af plaques i hjernen.

Disse nye opdagelser peger i nye retninger i forsøget på at forklare og behandle Alzheimers og er ikke tidligere blevet beskrevet.

Forskerne har i følge Lars Lannefelt hidtil koncentreret sig om at undersøge protonfibriller og de seneste resultater tyder på, at det netop er denne særlige form for molekylære sammensætning, der er afgørende i forsøget på at udvikle en effektiv medicin mod Alzheimers.

Lannefelt udetaler, at det er netop denne sammensætning af molekyler, der skaber nye muligheder for at udvikle en effektiv behandling og fortsætter: ”Desto tidligere vi kan forhindre amyloid proteinerne i at udvikle sig desto bedre mulighed for at forhindre Alzheimers sygdommen i at udvikle sig”.

Forskerne mener, at netop disse protofibriller er et ideelt mål for en medicinsk behandling, der således kan forhindre dannelsen af plaques i hjernen.

Der forestår dog mange komplicerede undersøgelser, der skal påvise sammenhængen mellem protofibriller og Alzheimers.

Kilde: Nature Neuroscience, 2001;4 859-860, 887-893