Nyheder

Galdesten er måske genetisk.

Galdesten kan spores i visse familier...

En ny rapport afslører genetiske årsager til galdesten hos hver tredje af alle tilfælde.

Lederen af den seneste undersøgelse seniorforsker dr.med. Attila Nakeb fra Wisconsin medicinske fakultet i Milwauke, USA siger: ”der er en meget kompleks sammenhæng mellem genetiske faktorer og udviklingen af galdesten”.

Galdesten dannes når kroppen danner galde, kolesterol, bestemte salte og forskellige andre stoffer der blandes til en masse i galdeblæren, det organ i kroppen der indeholder galde. Som regel forsvinder galdesten via de naturlige urinveje uden, at vi mærker noget nævneværdigt til dette. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at foretage et kirurgisk indgreb i de tilfælde, hvor galdestenen forårsager kraftige smerter.

Forskerne har før peget på en formodet genetisk sammenhæng, fordi man har kunnet påvise en familiemæssig sammenhæng, men indtil nu har man vist meget lidt om denne genetiske sammenhæng.

Attila Nakeebs forskerteam har undersøgt den genetiske sammenhæng hos 904 sunde personer, som ikke havde nogle familiemæssige relationer. De fleste af de medvirkende var hvide kvinder med en gennemsnitsalder omkring 53 år. Samtidig undersøgte lægerne 1.038 hvide personer fra 358 familier.

Alle testpersoner modtog forskellige spørgeskemaer vedrørende deres familiers sygdomshistorier med relation til galdesten, ligesom alle afleverede en blodprøve til videre DNA-analyse.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at overvægtige kvinder eller personer der havde et familiemedlem, som tidligere havde fået foretaget en galdestensoperation, havde en markant større risiko for selv at udvikle galdesten. Undersøgelsen konkluderer, at den genetiske sammenhæng vurderes til at være omkring 30 % for denne gruppe.

Lægerne påpeger, at det er særdeles vanskeligt at foretage sikre prøver, der viser en genetisk sammenhæng i forbindelse med galdesten, idet der er mange udefrakommende faktorer, der kan påvirke resultaterne.

Et eksempel på en sådan udefrakommende faktor er det omgivende miljø, herunder den kost, som den enkelte personer har indtaget gennem årene. Det er usikkert, hvor meget disse faktorer påvirker resultaterne af undersøgelsen?

Attila Nakeeb afslutter med at sige: ”det er vigtigt at understrege, at de genetiske faktorer kun påvirker galdesten indirekte, idet fedme f.eks. er genetisk bestemt. Det er den ekstreme fedme, der reelt fører til galdesten, men det er sandsynligt, at nogle af de faktorer der medfører ekstrem fedme er de samme faktorer, der også medfører galdesten”.

Kilde: Annals of Surgery 2002;235:842-849