Hjernen bestemmer vores bevægelser.

Lillehjernen fungerer anderledes end først antaget

Årsagen til at nogle mennesker er ”let til bens” mens andre er udstyret med ”ti tommelfinger” skal formentlig findes i det område af hjernen, som kaldes lillehjernen, viser nye forskningsresultater.

Nye hjerneforsøg har vist, at lillehjernen ikke er specielt aktiv, når en ny bevægelse skal indlæres, men at lillehjernen bliver særdeles aktivt, når først den nyindlærte bevægelse skal bruges.

De seneste resultater antyder, at lillehjernen ikke spiller nogen væsentlig rolle i forbindelse med indlæring af selve de motoriske bevægelser, men primært er ansvarlig for hvordan vores bevægelser bruges, når først vi har lært dem at kende.

Seniorforsker dr.med. James Ashe fra Minnesota universitet i Minneapolis i USA har sammen med sine kollegaer netop offentliggjort en ny rapport i tidsskriftet Science.

James Ashe siger: ”Lillehjernens funktion betragtes forsat som kontroversiel. Tidligere undersøgelser har vist, at området omkring lillehjernen er aktivt, når en ny bevægelse skal indlæres første gang, men indlæringen skal i høj grad også ses som den ændrede adfærd, der sker efter, at man har tillært sig en ny bevægelse. Det er derfor meget vanskeligt at undersøge helt præcist, hvornår lillehjernen er ansvarlig for vores bevægelser”.

Ifølge forskerne er der dog ingen tvivl – lillehjernen er involveret aktivt i forbindelse med menneskets motoriske bevægelser.

I de nye forsøg blev deltagernes reaktionstider undersøgt i forbindelse med forskellige former for fingerbevægelser. Forskerne brugte samtidig en teknologi, der kaldes magnetisk resonans evne (MRI= magnetic resonance imaging) til at måle deltagernes hjerneaktivitet i forbindelse med eksperimenterne.

For at adskille selve indlæringen fra den efterfølgende adfærdsændring (brugen af det indlærte) blev deltagerne udsat for forskellige former for vildledning, mens de var i gang med eksperimenterne. Årsagen til disse forstyrrelser var, at man på den måde sikrede, at deltagerne ikke begyndte at udfører adfærdsændringer, mens de fortsat var i gang med at indlære nye bevægelser. Under disse forsøg, var lillehjerne helt inaktiv.

Når deltagerne efterfølgende blev testet uden samtidig at blive forstyrret, var deres reaktionstider og fejlreaktioner markant mindre og samtidig kunne forskerne måle kraftig aktivitet i lillehjernen. Konklusionen på de seneste undersøgelser er, at lillehjernen ikke er involveret i forbindelse med selve læreprocessen, men til gengæld er ansvarlig for brugen af en tillært bevægelse.

Den nye viden på området udfordrer hidtidige antagelser omkring lillehjernens funktion. Mange forskere har indtil ny været enige om, at lillehjernen var helt central i forbindelse med indlæring af motoriske bevægelser, men det modsiger de nye resultater.

Kilde: Science 2002;296:2043-2046