Nyheder

Vibratorspil kan skade børn.

Teenageren fik stillet diagnosen ”hånd-arm vibrationer syndrom”

Ifølge engelske forskere har sagen om en 15-årig dreng, der er entusiastisk computer spiller medført, at lægerne mistænker visse former for computer håndgreb, de såkaldte spil-konsoller, for at skade de øverste ekstremiteter – dvs. hånd, fingre og dele af armen.

Teenageren have i dette tilfælde fået stillet diagnosen ”hånd-arm vibrationer syndrom”, som er kendt blandt håndværkere, der arbejder med kraftigt gasdrevet værktøj som f.eks. boremaskiner, trykluftbor m.fl.

Drengen har i mere end 2 år klaget over problemer med sin hånd og arm efter langvarigt brug af computerspil, idet han overfor lægerne oplyser, at han spillede i op til 7 timer om dagen. Drenges hånd blev hvid og hævet, når den udsattes for kulde, mens den blev rød og øm i forbindelse med varme.

Ifølge læger fra Liverpools Børnehospital havde drengen specielt spillet forskellige former for bilspil, hvor spil-konsollen vibrerer for at spilleren kan opleve ”off-road effekt”. Dette syndrom som er kendt under navnet hvide hænder eller hvide fingre, har været godkendt som en arbejdsskade i de fleste vestlige lande siden midten af 1980´erne.

Kilde: British Medical Journal 2002: 324: 301