Soja modvirker hjertesygdomme.
Regelmæssig indtagelse af sojaprotein i den daglige kost modvirker visse former for hjertesygdomme hos raske midaldrende mænd og kvinder.
Personer der regelmæssigt spiser sojaprotein nedsætter deres blodsukker, kolesteroltal og andre fedtstoffer i blodet over en periode på 3 måneder, viser en ny undersøgelse.
Hos de personer der regelmæssigt indtager større mængder sojaprotein, stiger indholdet af lidoprotein A i blodet. Denne form for protein mistænkes for visse former for hjertesygdomme. Den vigtigste af disse sygdomme hos mænd, er nedsat endotel funktion. Der er ingen tegn på, at denne funktion nedsættes hos kvinder.
Endotel er et tyndt lag af celler, der forbinder blodkarrerne og kontrollerer blodstrømmen til oxygenkrævende muskelvæv.
På trods af denne bivirkning mener Dr. Med. Helena J. Teede fra Monahs University i Australien, at sojaprotein spiller en vigtig rolle i forbindelse med forebyggelse af hjertekarsygdomme.
Helena Teede siger at ”Det er nødvendigt med yderligere forskning, specielt blandt personer med forhøjet blodtryk og højt fedtindhold i blodet, før det der kan udstedes offentlige kostforslag baseret på sojaprotein”.
I juliudgaven af tidsskriftet Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism fremhæves det, at et plantebaseret østrogenlignende stof, der findes i sojaprotein, muligvis reducerer visse østrogenfordele. Soja indeholder også antioxidanter – dvs. sammensætning af stoffer, der neutralisere sygdomsfremkaldende radikaler førend de når at ødelægge de menneskelige celler.
Forskerne undersøgte blodtryk, fedtindhold i blodet, endotelfunktion samt andre faktorer hos 179 raske personer i alderen mellem 50 og 75 år. Undersøgelsespersonerne indtog regelmæssigt 40 gram sojaprotein, der indeholdte 118 milligram (mg) isoflavoner – dvs. antioxidanter der indgår i sojaprotein.
Efter 3 måneders regelmæssig indtagelse af sojaprotein var blodtrykket hos forsøgspersoner faldet ligesom indholdet af kolesterol og fedt i blodet også var faldet. Indholdet af triglycerider – en særlig type fedt, der mistænkes som årsag til flere hjertesygdomme, blev ligeledes reduceret i forsøgsperioden.
Kilde: Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism 2001; 86: 3053-3060