Nyheder

Blodprøve kan give prognosen ved hiv-infekion

Prognosen ved infektion med hiv-virus er blevet forbedret i de senere år. Ikke fordi det er lykkedes at finde en vaccine eller antistof mod hiv-virus, men fordi lægerne er blevet bedre til at holde sygdommen nede og bekæmpe de komplikationer, der opstår til en hiv-infektion og udvikling af aids. Forskere ved San Rafaele Scientific Institute i Milano har nu beskrevet en metode, som kan være med til at finde de mennesker med hiv-infektion, der har den dårligste prognose, og som derfor kan have brug for en mere aggressiv behandling eller tættere kontrol. Forskergruppen har påvist, at der er en sammenhæng mellem prognosen og udviklingen i sygdommen og koncentrationen af den såkaldte urokinase-type plasminogen acitivator receptor i blodet.

Forskergruppen har vist, at jo hørere koncentrationen af denne receptor, som er et protein, der deltager i kroppens immunreaktion, er, jo dårligere er prognosen for patienten. Denne værdi er statistisk set bedre til at forudse en prognose og et forløb af sygdommen, end nogle af de andre faktorer som lægerne støtter sig til. Forskergruppen har også vist, at en urinprøve kan give et endnu mere sikker forudsigelse.

Kilde: ”Serum plasminogen Activator Receptor Level Predicts Survival in HIV-1 Infection. Nicolai Sidenius el al. Blood 2000;96:4091-4095.