Babyer bruger de voksnes øjne.
Øjnene sender signaler til børn
Nye undersøgelser bekræfter, at babyer bruger de voksnes øjne, når de selv skal søge efter information.
Tidligere undersøgelser har antydet, at der er en sådan sammenhæng mellem helt små børn og de voksne, men ingen af disse undersøgelser, har konkluderet, hvorvidt børn blot imiterer de voksne eller om de reelt opfanger signaler og anvender disse informationer til selv at orienterer sig ?
Den nye undersøgelse er udført af forskere fra University of Washington i Seattle. Forskerchef professor dr.med. Rechele Brooks siger: ”babyer kigger på de voksnes øjne og følger de voksnes øjenbevægelser, når de kigger sig omkring. Babyerne moniterer, at de voksnes øjne er åbne og følger dem”.
Lægerne studerede 12 måneder gamle babyer og konstaterede ved forskellige forsøg, at børnene var mere koncentrerede, når de voksne havde åbne øjne end, når de blot drejede hoved i en bestemt retning med lukkede øjne.
Forsøgene blev udført ved, at lægen sad overfor barnet med et bord imellem dem. Børnene skulle kigge på to identiske farverige figurer, der var placeret på hver side af barnet. Forsøgene blev udført på 96 børn i alderen mellem 12 og 18 måneder. Børnene sad alle på skødet af en forældre, mens forsøgene blev udført.
Forsøgene blev gennemført ved, at lederen af forsøget først legede med barnet og et udvalgt legetøj, hvorefter lederen søgte øjenkontakt med barnet. Herefter drejede lederen hovedet mod den udvalgte figur henholdsvis med åbne og med lukkede øjne.
Når lederen af forsøget havde åbne øjne blev barnet ved med at sludre og kigge på figuren sammenlignet med, når personen enten havde lukkede øjne eller dækkede øjnene med et tørklæde.
Brooks siger: ”I de første måneder af livet kan en baby enten lege med forældrene eller med et legetøj, men de har store problemer med at forene de to størrelser. Efterhånden som barnet udvikler sociale færdigheder, bliver de i stand til at koble forældrene med legetøjet bl.a. ved at følge den voksnes øjenbevægelser.”
Forskerne mener, at børn med tiden bliver i stand til at afkode, hvad de voksne føler, når de kigger på et bestemt objekt.
Kilde: Development Psychology 2002;38