Nyheder

Lange flyrejser kan give blodpropper

 Kombinationen af at side klemt sammen gennem længe tid og dårligt blodtilbageløb, kan være farligt.

 Hvis karrene i benene er trykket sammen i længere tid, og hvis blodets tilbageløb til hjertet er besværliggjort, for eks. fordi man i flere timer sidder helt stille , så er der en øget risiko for, at der dannes blodpropper i benene. Når man rejser sig eller for eks. er på toilettet, kan blodproppen rive sig løs fra karet i benet og med blodet føres gennem hjertet og ud i karrene i lungerne. Her kan det lukke for blodgennemstrømningen til et større eller mindre område af lungerne.

 Derfor har lange flyrejser, hvor man i mange timer sidder nærmest fastlås og ikke har særlig god mulighed for at røre benene, været mistænkt for at øge risikoen for blodpropper. Men det er hidtil aldrig blevet dokumenteret, om der er en sammenhæng mellem lange flyrejser og blodpropper, men det har en undersøgelse i det ansete videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine nu rådet bod på.

 I perioden november 1993 til december 2000 blev alle tilfælde af blodpropper i lungerne, der krævede medicinsk hjælp, hos passagerer i Charles de Gaulle Lufthavnen i Frankrig, registreret. Det viste, at hyppigheden af blodprop i lungerne var 150 gange større hos passagerer, der fløj mere end 5000 km end dem, der kom til lufthavnen fra en tur mindre end 5000 km. Ved flyture med en distance på mere end 10.000 km steg risikoen yderligere med mere end tre gange så mange tilfælde.

 Men selvom risikoen stiger, så er risikoen for den enkelte stadig lille. Nemlig 1,5 tilfælde pr. 1 million passagerer på ture over 5.000 km – men denne risiko er selvfølgelig større, hvis man i forvejen er i risiko for blodpropper i benene. Det ses for eks. ved dårligt blodomløb og væskeansamlinger i benene. For at modvirke blodpropdannelse kan man lave såkaldte ”vene-pumpe” øvelser, ved at man bevæger lægmuskulaturen ved at bøje foden op og ned.