Nyheder

Første offer for kogalskab i Hongkong.

Hongkong har fået sit første dødsoffer fra den frygtede kogalskab.

Den 21. februar 2002 oplyste myndighederne i Hongkong, at det hidtil eneste kendte offer for den menneskelige udgave af kogalskab døde på et hospital i byens centrum.

En 35-årig kvinde kendt som Chan, døde onsdag morgen efter at have kæmpet mod den nye version af Creutzfeldt-Jacobsen sygdom i16 måneder. Sygdommen nedbryder bl.a. de menneskelige hjernefunktioner.

Lægerne i Hongkong mener, at kvinden blev smittet mens hun levede i Storbritannien i perioden fra 1985-92 og igen fra 1997-2001. Hun vendte tilbage for at modtage medicinsk behandling i Hongkong i januar 2001. I Europa er ca. 100 mennesker døde af sygdommen heraf flest i Storbritannien.

Den nye variant af Creutzfeldt-Jacobsen adskiller fra den klassiske kogalskab ved sine tidlige psykiatriske symptomer og udbredelse blandt yngre ofre. Årsagen til smitten menes fortsat at stamme fra inficeret kalve- og oksekød.

Den klassiske variant af Creutzfeldt-Jacobsen sygdom findes tilfældigt blandt befolkninger verden over og rammer hovedsageligt ældre mennesker over 60 år. Denne variant af sygdommen forbindes ikke med indtagelse af inficeret oksekød.

Kilde: Reuters Health, 21. februar 2002