Nyheder

Amerikanere er mest kropsfikserede.

Kropsdyrkelse stadig mere udbredt

Amerikanske college studerende er meget mere kropsfikserede end fx tyske studerende. En ny amerikansk undersøgelse har kigget nærmere på forskellen i kropsdyrkelse på begge sider af Atlanten.

Den nye rapport er i god overensstemmelse med tidligere undersøgelser på området og bekræfter amerikanernes kropsdyrkelse. De amerikanske studerende tillægger det fysiske udseende en langt større værdi sammenlignet med andre kulturer som fx asiatere og tyskere.

Undersøgelsen viser også, at amerikanere ikke er mere psykisk syge end deres europæiske medstuderende, når man ser på sygdomme, der forbindes med kropsdyrkelse.

Samlet set viste undersøgelsen at 3 ud af 4 amerikanske college elever er bekymret for deres fysiske udseende sammenlignet med ca. 46 % blandt tyske studerende.

Selvom amerikanere tilsyneladende er langt mere optaget af den ideelle krop, end vi er her i Europa, er der dog intet der tyder på, at de samtidig lider mere af forskellige former for kropslig dysfunktion.

Kropslig dysfunktion er kendetegnet ved en overdreven bekymring og fokusering på selv de mindste kropslige detaljer, hvad enten der er tale om reelle eller indbildte detaljer. Der er altså ikke tale om spiseforstyrrelser som fx anoreksi og bulimi.

Kilde: Psychosomatics 2002; 43