Nyheder

Britisk forebyggelse mod selvmord

Målrettet indsats mod selvmord blandt yngre mænd

Selvmord er et af vor tids store samfundsproblemer. England har som et af de få lande i Europa netop iværksat en større plan for at reducerer antallet af selvmord bland unge mænd under 35 år.

Den engelske sundhedsminister Jacqui Smith siger om den engelske plan mod selvmord: ”Det er et nationalt anliggende og mål, at reducerer antallet af selvmord med mindst 20% inden år 2010”.

Smith fortsætter og sider: ”Selvmord er ødelæggende for ethvert samfund. Alene i England dør et menneske på grund af selvmord hver 2. time”. Den engelske regering har besluttet at prioriterer denne nye plan, som en del af en ny sundhedskampagne i England.

Statistikken viser, at næsten 5.000 mennesker hvert år begår selvmord i England. 1.900 af disse tilfælde sker som følge af hængning og strangulering, mens næsten 1.300 personer vælger at tage en overdosis og dør som følge af forgiftning.

Kampagnen retter sig først og fremmest mod risikogrupper som fx yngre mænd under 35 år og personer der lider af forskellige former for psykiske lidelser. Kampagnen indeholder bl.a. en plan for bedre opfølgning blandt risikogrupperne .

Den engelske regering har tidligere i år fremlagt en plan, der inkluderer 329 mio. £ til at forbedre den lokale distrikts psykiatri.

Kilde: Reuters Health, september 2002