Lav fødselsvægt påvirker fertilitet

Mænds fertilitet bliver påvirket

Lav fødselsvægt hos drengebørn påvirker muligvis testiklernes størrelse og fertiliteten hos mænd senere hen i livet ifølge en ny italiensk undersøgelse.

Forskerne opdagede, at teenager drenge, som er født med lavere fødselsvægt end gennemsnittet, fx på grund af for tidlig fødsel, ofte har små testikler og lavt indhold af testosteron. Det er usikkert om denne sammenhæng også påvirker fertiliteten hos mænd, men de italienske læger vil nu fortsætte deres forskning på området.

Tidligere undersøgelser har påpeget sammenhængen mellem lav fødselsvægt og en række helbredsmæssige problemer i voksenlivet (fx forhøjet blodtryk). For nylig offentliggjorde lægerne en undersøgelse om pigebørn med lav fødselsvægt og svagt udviklede æggestokke, som menes, at nedsætte fertiliteten hos kvinder.

Undersøgelsen viste også, at teenager drenge som har små testikler og reduceret testosteron, har et meget lavt indhold af hormonet inhibin B, et hormon som menes at påvirke sædproduktionen os mænd.

Kilde: Journal of Pediatrics 2002; 141:376-379