Hepatitis C kan nedsætte sexevnen.

Hepatitis virus nedsætter mænds erektionsevne

Noget tyder på, at Hepatitis C infektion øger risikoen for nedsat erektion hos mænd ifølge en ny undersøgelse.

Virussen påvirker sandsynligvis direkte mænds nedsatte erektionsevne, idet undersøgelsen udelukker nedsat leverfunktion og selve behandlingen af Hepatitis C, idet begge de to øvrige forhold tidligere har været mistænkt for at nedsætte erektionsevnen.

Næsten 4 mio. amerikanere er smittet med Hepatitis C. Det betyder, at Hepatitis C er den mest udbredte kroniske virusinfektion i USA. Sygdommen medfører kronisk inflammation (betændelse) af leveren hos mange patienter og ca. 20% af alle smittede vil med tiden udvikle en alvorlig og sommetider livstruende svækkelse af leveren. Skrumpelever øger desuden risikoen for leverkræft.

Hepatitis spredes typisk via kontakt med blod eller andre kropsvæsker, men smittevejen er fortsat ukendt i et meget stort antal tilfælde. Det vides dog med sikkerhed, at personer der deler nåle i forbindelse med indtagelse af fx narkotika tilhøre risikogruppen!

Antallet af mænd der er smittet med Hepatitis C og lider af nedsat erektionsevne er stigende, men det har hidtil være uklart, hvorvidt dette skyldtes den nedsatte leverfunktion eller medikamentet Inteferon, som benyttes til behandling af Hepatitis?

Et forskningsteam fra Pisa universitet i Italien ledet af professor dr.med. Clodoveo Ferri sammenlignede 207 mænd smittet med Hepatitis C med en tilsvarende gruppe raske mænd. Undersøgelsen viste, at 37% af de smittede mænd led af nedsat erektionsevne mod ca. 14% hos de raske mænd.

Meget tyder på, at nedsat erektionsevne hverken skyldes nedsat leverfunktion eller medikamentet Inteferon, men sandsynligvis selve Hepatitis C virussen. Forskerne bag undersøgelsen mener, at en antivirus behandling i nogle tilfælde kan afhjælpe nedsat erektion og opfordre de praktiserende læger til at undersøge for Hepatitis C i de tilfælde, hvor lægerne stiller diagnosen nedsat erektionsevne.

Kilde: Journal of the American Medical Association 2002, nr. 288:698-699