1. Generelt om magnesium |
Magnesium har ligesom calcium to positive ladninger. Magnesium findes i alle vævsvæsker og celler og fungerer som en aktivator af flere stofskiftesystemer. Som omtalt ovenfor har magnesium i mange henseender modsat rettede virkninger af calcium. Lavt blodniveau af magnesium ses undertiden ved forhøjet blodtryk. |
|
2. Hvad bruger kroppen magnesium til? |
Magnesium indgår som hjælpefaktor ved mange stofskifteprocesser. Magnesium er nødvendig for børns højdevækst. Mere end 300 forskellige enzymer fungerer med magnesium som hjælpefaktor. Et vigtigt enzym er ATP-asen, som spalter ATP under energifrigivelse, som bl.a. bruges til at opretholde ion-uligevægten over cellemembranerne med højt kaliumindhold inde i cellerne og højt natriumindhold uden for cellerne. |
|
3. Hvor findes magnesium i kosten? |
Magnesium findes i både kød og grøntsager. Især fuldkornsprodukter, bælgfrugter og nødder er righoldige på magnesium. Biotilgængeligheden er ca. 30 – 40 %. Ved forarbejdning af korn-produkter tabes op til ca. 80 % af indholdet af magnesium. |
|
4. Hvor meget må jeg tage? |
En indtagelse på 13 mg magnesium pr. kg legems-vægt sikrer normal højdevækst. Til voksne sikrer en tilførsel på 300 - 450 mg pr. dag optimale forhold. |
|
5. Hvem har øget risiko for magnesiummangel? |
Lavt magnesium i blodet ses ved langvarige diarrhoe-lidelser med svære væske- og elektrolyt-tab, og ved tilstande, hvor en person i lange tider ikke har kunnet spise en normal kost.
Magnesium forbedrer overlevelseschancerne efter blodprop i hjertet, idet det modvirker rytmeforstyrrelser i hjertet, befordrer en bedre blodgennemstrømning af hjertet og måske sænker det tunge lipoprotein i blodet (LDL), medens det øger lipoprotein HDL, som beskytter mod åreforkalkning. Har en gravid kvinde forhøjet blodtryk, kan magnesium måske normalisere eller sænke dette.
Magnesium-indtagelsen kan være lavt hos ældre på ensidig kost og ca. 30 % af patienter med type II sukkersyge har lavt magnesium, og det har været postuleret, at der er en sammenhæng mellem lavt serum magnesium og sendiabetiske komplikationer. |
|
6. Hvad er symptomerne på magnesiummangel? |
Lavt magnesium kan være ledsaget af forhøjet blodtryk. Patienterne kan vise uro, angst og rysten på hænderne. Der er måske en sammenhæng mellem sendiabetiske symptomer og lavt serum magnesium. |
|
7. Hvordan behandles magnesiummangel? |
Det anbefales, at der indtages 300 til 450 mg magnesium pr. dag. |
|
8. Hvad er symptomerne på overdosering? |
Forhøjet magnesium kan give hjernepåvirkning (narcose). |
|
9. Må magnesium indtages sammen med andre lægemidler? |
Vanddrivende lægemidler kan gøre, at organismen taber magnesium. |