Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=627
Affektanfald, børn
Hvad er affektanfald ? |
Affektanfald er bevidstløshed, der ofte efterfølges af kortvarige rykninger eller eventuelt stivhed i arme og ben. Anfaldene ligner epileptiske anfald. Anfaldene udløses af, at barnet ’i affekt’, det vil sige i vrede, angst, smerte eller lignende, holder en lang pause i vejrtrækningen, således at iltindholdet i blodet og dermed til hjernen falder, og ovennævnte kramper udløses. I andre tilfælde kan det skyldes en nervemæssig reaktion f.eks. på kraftig smerte. |
Hvem får affektanfald ? |
Kan ses helt ned i ½ års alderen, men starter oftest først i 1 års alderen og med de fleste tilfælde i 2 års alderen. Ophører igen ved 5 års alderen. |
Hvilke symptomer er der ved affektanfald ? |
|
Hvordan smitter affektanfald ? |
Affektanfald smitter ikke. |
Hvordan behandles affektanfald ? |
Idet anfaldet ikke er betinget af nogen form for sygdom, men nærmere af barnets temperament og psyke, er den primære behandling pædagogik. Det ses ikke sjældent, at børn får disse anfald flere gange indenfor få timer, og det kan her være svært for forældre at vide, om det drejer sig om epilepsi. Det er her vigtigt at se på indledningsfasen til anfaldet, idet den er så karakteristisk. Når man er overbevist om, at det drejer sig om affektanfald, er det vigtigt at give barnet så lidt opmærksomhed som muligt, hvad angår selve anfaldet – i modsat fald kan barnet (ubevidst) se en klar fordel i fornyede anfald. |
Prognose |
God, idet alle anfald ophører med tiden. Der er ingen sammenhæng mellem affektanfald og senere epilepsi. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk