Apopleksi hedder populært slagtilfælde, men oftest bruger folk betegnelsen hjerneblødning. Det er imidlertid upræcist, fordi kun omkring 15 procent af tilfældene skyldes blødning. De resterende 85 procent er fremkaldt af en blodprop i pulsårerne, der forsyner hjernevævet med blod.

Når et område i hjernen mister sin blodforsyning på grund af en blodprop, dør nervecellerne hurtigt af iltmangel. Vævet omdannes til et stort ar uden funktion, og det kaldes et infarkt. 

Blodproppen kan enten være dannet i karret eller været ført dertil med blodet fra blodpropdannelse et andet sted i legemet. Men under alle omstændigheder er baggrunden for sygdommen en udbredt åreforkalkning i personens pulsårer. 

Forhøjet blodtryk er en af de væsentligste risikofaktorer for opståelse af hjerneblodprop og findes hos cirka halvdelen af patienterne. Sukkersyge, forhøjet indhold af fedtstoffer i blodet, cigaretrygning, overvægt og alkoholmisbrug disponerer også til lidelsen. Det samme gør sociale forhold som lav husstandsindkomst og kortvarig skolegang. Sygdommen opstår især hos ældre og oftere hos mænd end kvinder.

Omkring 15-20 procent af hjerneinfarkterne skyldes hjertelidelser, der giver blodpropdannelse inde i hjertekamrene, idet et stykke blodprop kan rive sig løs her og føres med blodstrømmen op i hjernen, hvor det så aflukker en pulsåre.

I Danmark opstår der årligt cirka 20.000 tilfælde af apopleksi, der giver langvarige eller blivende lammelser og andre tegn på hjerneskade. Omkring 17.000 af dem skyldes blodpropper. Men hertil kommer omkring 5.000 tilfælde med hurtigt overståede symptomer, fordi der kun har været en forbigående forstyrrelse af hjernens blodforsyning. Det kaldes TCI og vil blive omtalt til sidst i denne artikel.

Symptomerne ved hjerneblodprop afhænger af hvilket område af hjernen, som rammes. Ved det typiske tilfælde opstår der en halvsidig lammelse i kroppen i den modsatte side af, hvor blodproppen sidder, så patienten ikke kan bevæge arm og ben. Men lammelsen kan også være langt mindre og f.eks. kun ramme den ene ansigtshalvdel eller et øje.

En del af patienterne får afasi, dvs. problemer med at tale og skrive. Det kan også ofte gå ud over psykiske egenskaber. I det hele taget kan der ske skade på alle de funktioner, som hjernen tager sig af, så sygdomsbillederne er meget varierede. Ofte begynder de med bevidstløshed af kortere eller længere varighed.
 
Ved hjælp af skanning kan man afgøre, om det er et tilfælde af hjerneblodprop eller hjerneblødning, og man kan på billederne nøje se, hvor i hjernen skaden er sket.

Hvis en medicinsk behandling skal kunne mindske følgerne af en hjerneblodprop, skal den påbegyndes inden for de første timer efter, at de første symptomer har vist sig. Er blodforsyningen til et hjerneområde helt stoppet, dør vævet i løbet af 5-30 minutter. Men er der nogen blodtilførsel, kan vævet måske overleve i nogle timer.

Det er stadig usikkert, hvor meget man kan opnå ved at behandle patienterne med et blodpropopløsende medikament. Dette i modsætning til blodprop i hjertet, hvor resultaterne er fine. Der også en betragtelig risiko for, at behandlingen ved hjerneblodprop fører til hjerneblødning. Medicin, som hæmmer opståelsen af nye blodpropper, synes ikke at have overbevisende effekt ved de akutte tilfælde.

En væsentlig del af behandlingen består i genoptræning under vejledning af fysio- og ergoterapeut, og resultaterne gavnes af, at der en udtalt tendens til, at lammelserne aftager af sig selv. Det sker især i de første tre måneder. Yderligere bedring er beskeden i perioden fra tre-seks måneder og ses sjældent, når der er gået mere end seks måneder.

Der bruges taleterapi, hvis der er afasi, og neuropsykologisk hjælp, hvis det er gået ud over psykiske egenskaber. 20-40 procent af patienterne rammes af depression i løbet af det første år, og det er vigtigt, at den opdages, da den reagerer godt på behandling med anti-depressive tabletter.

Hjerneblodprop er en alvorlig sygdom. 10-20 procent af patienterne dør i den akutte fase, og dødeligheden er på over 50 procent blandt dem, der har været bevidstløse. 40 procent kommer sig så godt, at de bliver selvhjulpne, mens de øvrige fremover bliver afhængige af hjælp i det daglige. Risikoen for ny hjerneblodprop er årlig på 5-10 procent.
 

 Billedet viser røntgenlægen, som er ved at bedømme billederne efter en skanning af hjernen. De kan vise, om der sidder en blodprop, som har dannet et hjerneinfarkt, eller om der er en blodansamling efter en hjerneblødning. 

 Transitorisk cerebral iskæmi 

 En særlig form for mere fredelige, små blodpropper, der dannes ved sammenklumpning af blodets mindste blodlegemer, blodpladerne, er meget almindelige hos ældre mennesker. 

I mange tilfælde bemærker personerne slet ikke, at de på denne måde får aflukket nogle små årer i hjernen. Men det kan dog give kortvarig lokaliseret kraftnedsættelse i enkelte muskler, blindhed på et øje eller lidt føleforstyrrelser.

Symptomerne forsvinder som regel fuldstændigt, oftest inden for en time. Man kalder tilstanden for transitorisk cerebral iskæmi (TCI), dvs. forbigående blodmangel i hjernevæv. TCI rammer årligt én procent af danskerne over 60 år.

Genoprettes blodforsyningen ikke hurtigt nok ved opløsning af blodproppen, dør der et lille hjerneområde. Sker det ofte, kan der efterhånden blive så stor mangel på aktive nerveceller, at personen kommer til at lide konstant under det med demens til følge.

De fleste patienter med TCI bliver opfordret til fremover dagligt at tage en lille dosis acetylsalicylsyre på 75-150 mg, f.eks. en Hjertemagnyl. Det hæmmer risikoen for sammenklumpning af blodplader og kan derved ofte forebygge nye anfald af TCI.

Der findes også kirurgisk forebyggelse. Man kan f.eks. bortoperere et stykke forkalket halspulsåre, hvis man mener, at det er herfra, at de små blodpropper kommer.